Bibelen på jordomrejse

Et særligt eksemplar af Bibelen har snart turneret i hele verden med øget bibelinteresse til følge.Eksemplaret er skrevet på 66 sprog – ét sprog for hver bog fra 1. Mosebog til Johannes’ Åbenbaring.
I hvert land som Bibelen har besøgt, rapporterer lokale adventistkirker, at der er kommet en fornyet interesse i at læse og studere Bibelen.
– Det unikke ved denne Bibel og dens rejse er, at den har givet kirken en oplagt mulighed for at tale med offentligheden om Bibelens vigtighed, siger Garret Caldwell, leder af Adventistkirkens PR-afdeling til Adventist.dk.
Bibelrejsen begyndte i 2008 og slutter i den amerikanske by Atlanta ved Adventistkirkens globale generalforsamling til sommer.