På mission i L.A.

De fleste kender L.A. for Hollywood og Beverly Hills. Men de færreste ved, at over 11.000 mennesker sover på gaden. Anna Kylbergh tog et halvt år fri for at hjælpe i Dream Center.Anna Kylsbergh tog et halvt år fri fra medicinstudiet for at hjælpe hjemløse i det kristne Dream Center i L.A.

– Jeg har fået et større hjerte og forståelse for mennesker, og at nogle ikke har haft det nemt, siger Anna om opholdet i Los Angeles.

Kontrasten mellem Danmark og Los Angeles er stor, derfor var det også nogle temmelig anderledes forhold, Anna kom til.
– Det er helt anderledes, man må ikke gå alene som pige. Hvis en pige går alene, kan de tro, man er prostitueret. Downtown er der højhuse med fancy lejligheder og kontorer, men lige ved er der også et område kaldet Skid Row, hvor der bor mange hjemløse, fortæller Anna, der trods det farlige miljø ikke var bange.
– Nej, men jeg tror også, det var fordi, jeg ikke helt forstod det, forklarer hun.

Gennem mange forskellige projekter sørger Dream Center for mad, tøj, tag over hovedet, uddannelse og jobtræning til tusinder. Siden centerets oprettelse i 1996 er kriminaliteten i området reduceret med 70 pct.
Annas primære arbejde bestod i at arbejde i en café på centeret, ”Terrace Café”, hvor hjemløse og andre kunne komme.
Hun har tidligere arbejdet på McDonalds, hvor arbejdet var hektisk, og der altid var noget, man skulle gøre. Men på Terrace Café var det anderledes.
– Den var ikke så stor, og der var ikke altid noget ’at gøre’ på samme måde som i McDonalds, så man fik snakket en masse med dem, der sad derinde, siger Anna.

– En dag kom en fyr ind, som lige var blevet hjemløs, og som var helt ude af den. Jeg tænkte, at så vil jeg gøre det, som jeg kan, fortæller Anna, som fik henvist manden til et sted at sove på centeret. Hun så ham senere og kunne se, at han var glad og forandret.
Men det er ”ikke nogen dans på roser” at arbejde på Dream Center, forsikrer Anna:
– Hvis man arbejder 6 måneder, har man seks dages ferie. Jeg arbejdede seks dage om ugen, og om søndagen gik jeg i kirke. Jeg boede på værelse med to piger, så man har ikke så meget privatliv og sjældent alene-tid; det var der næsten ikke.

Hver tirsdag var Anna med på projektet ”Under the bridge”, hvor de delte mad ud i to parker og snakkede med folk. Der kunne være op til 120 mennesker, der stod i kø og ventede på at få mad.
– Det var et af de bedste tidspunkter på hele ugen, husker Anna.
Lederen for projektet gjorde også et indtryk.
– Han havde hjerte for menneskerne og elskede Gud. Det er også det, der skal være hjertet i tjenesten, at man rækker ud til mennesker med Guds kærlighed, siger Anna.

– ’Bottom line’ i parkerne er: vær forsigtig. Kvinderne snakkede altid med de andre kvinder, og mændene med mændene. Jeg fik rigtig god kontakt med to hjemløse kvinder på omkring 50 år, som også var kristne. De har lært mig rigtig meget. De havde næsten ingenting, men alligevel hjalp de bare hinanden, fortæller Anna.
Da det var frivilligt arbejde, fik Anna hverken løn eller S.U. Men hvordan får man så råd til sådan et L.A.-eventyr?
– Besparelse, sød mormor og søde forældre, svarer svenske Anna Kylbergh med et smil.

Centeret kører også et rehabiliteringsprogram, der hedder ”Dream Center Discipleship”, hvor hjemløse, stofmisbrugere eller folk, der har siddet i fængsel kommer. Mændene og kvinderne er i adskilte grupper, og der er meget fokus på disciplin.
– De står op kl. 6 og arbejder i 12 timer med praktisk arbejde på centeret hver dag. Mange kommer fra en baggrund med fx stoffer, og hvor de bare tænker på sig selv, derfor er disciplinen en vigtig del af programmet. Folk bliver virkelig forvandlet, siger Anna om programmet, der har en succesrate omkring 30 pct. Det lyder måske ikke af så meget, men det er langt mere end andre rehabiliteringsprogrammer.

Men L.A.-oplevelsen har også gjort noget ved Anna.
– Gud har ført mig tættere på sig. Jeg er blevet mere ydmyg over for livet. Der var mange gange, hvor man bare græd under alle de vidnesbyrd der blev fortalt. Jeg tænkte: Hvad er det, der gør, at det ikke er mig, der står deroppe?
Jeg er blevet taknemlig for at være opvokset i en god familie og have lært Gud at kende i en tidlig alder, og for i det hele taget at være beskyttet i mit liv. Der findes folk, der aldrig har set deres far eller mor eller ved, at de er elsket, siger Anna.
Opholdet på Dream Center har også betydet en mere barmhjertig og forstående tilgang til andre mennesker.
– Jeg har fået et større hjerte og forståelse for mennesker, og at nogle ikke har haft det nemt, slutter Anna.