Forstanderpar stopper
Bent og Birthe Christiansen har valgt at opsige stillingen som forstanderpar på Kolding Internationale Højskole.– Beslutningen har været undervejs i et længere forløb siden 2008, både hos os selv og sammen med vores bestyrelsesformand Hans Erik Friberg og bestyrelsen, skriver parret i Apostolsk Kirkes nyhedsbrev.
Bestyrelsen er nu sammen med Apostolsk Kirkes tjenestesteam gået i gang med at finde en ny forstander.
– Arbejdet består dels i at finde ud af, hvilken profil vi ser for skolen. Dernæst hvilken profil vi ønsker for den nye forstander. Herefter vil stillingen blive slået op, skriver tjenesteteamets formand Jacob Viftrup.