Berøring gør det nemmere at tilgive

Syvende lektion – Uge 7Et ægtepar som havde været gift i mange år, fortalte om en hændelse fra dengang, de var forlovede: ”Vi havde et forfærdeligt skænderi”, fortalte manden, ”vi råbte ad hinanden, og det endte med, at jeg løb ud ad døren…”.Han holdt en pause og så på sin kone. ”Kan du huske, hvad vi skændte om, skat?” Hun tænkte sig om et øjeblik, og svarede så: ”Nej, det eneste jeg husker er, at jeg løb efter dig, da du gik, og derefter sluttede vores skænderi”.
Prøv at forestille dig, hvad der kunne være sket, hvis ikke denne kloge kvinde var løbet efter sin forlovede. Deres forhold kunne være bragt i fare af to mennesker, som lagde armene over kors, stivnede, lavede trutmund og efterfølgende gik hjem hver for sig for at mejsle mindet ind i en mental egenretfærdighedsmur.

De få centimeter som skiller os, kan hurtigt blive til fjendskab, hvis vi nægter at berøre hinanden. Tilgivelse kræver en beslutning, som ophæver afstanden med en udstrakt arm, som vil trykke en hånd, klemme en skulder eller kærtegne et ansigt.
En af de bedste måder for et ægtepar at forebygge raseriudbrud i ægteskabet på, er for det første, at man berører hinanden i det øjeblik man føler, at det trækker sammen til uvejr. På den måde ophæver vi afstanden, før den opstår. Det er næsten umuligt at hade en, du holder i hånden.
Et utilgiveligt sind er en sygdom, som er følelsesmæssig og fysisk. Man kan mærke det i hele kroppen. Af og til fristes vi til at beholde denne utilgivelige indstilling, som om den bringer os noget godt. Men det eneste vi får, er hovedpine, stress, halsbrand, mavesår o.m.a.

Jo længere tid vi forkaster hinanden, mens vi er sårede og vrede, jo vanskeligere bliver det at bygge bro over adskillesen og tilgive. Det er derfor, apostelen Paulus advarer os: ”Hvis I bliver vrede, så lad det ikke føre til synd. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede.” (Ef. 4,26).
Når vi berører den anden, siger vi samtidig, at vi accepterer ham eller hende. Også selv om vi snakker hårdt, kommer med falske beskyldninger, optræder uvenligt eller ulogisk. Et af vore primære behov er at få at vide, at vi er elsket og accepteret af ægtefællen, når vi mindst fortjener det. Når vi berører hinanden, kommunikerer vi, at vi virkelig er glade for hinanden.

Denne øvelse kræver, at den ene part er ”den svarende”, mens den anden er ”den lyttende. Derefter byttes der roller og øvelsen laves igen.

1. ”Den svarende” ægtefælle besvarer følgende spørgsmål:
Når jeg er irriteret eller vred og trækker mig bort fra dig, vil jeg at du skal:
a) Løbe efter mig.
b) Give mig et knus.
c) Lad mig være i fem minutter, så kommer tilbage og tager fat i dig.
d) Bede mig om tilgivelse for det du har gjort, og som var årsagen til, at jeg blev vred.
e) Kysse mig og nægte at lade mig gå.
f) Række din hånd ud til mig.
g) Andet : _____________

Den lyttende ægtefælle understreger svaret ved at spørge ”Mener du, at når du er vred på mig, skal jeg……?”.

2. Beskriv hvordan du kan vælge at fastholde din vrede og nægte at tage imod berøring ved at:
– Trække dig tilbage.
– Vende den kolde skulder til.
– Svare med afvisende korte
svar på spørgsmålene.
– Reagere med tavshed.
– Reagere med kølig overbæ-
renhed.
– Ikke ville have sex.
– Lade være at lytte.
– Slå igen.
– Andet: ______________

3. Overvej, om du skal love din ægtefælle følgende: ”Jeg vil gøre mit bedste for ikke at bruge defensive taktikker, når du reagerer med en øm berøring. Jeg bliver hos dig og snakker ud om uoverensstemmelsen.

Når din ægtefælle er vred, og du har lyst til at trække dig tilbage, så ræk ud og rør ved ham eller hende. Tilgivelsens helbredende kraft ligger i dine fingerspidser.