Stop janteloven!

– også når det gælder sang og musikDer er en masse potentielle sangere og musikere rundt omkring i vores land – de ved det bare ikke endnu. For ingen har opmuntret dem.- Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke kan synge!
Den bemærkning går igen, når vi tager nye sangere ind til en ny sæson i det gospelkor, jeg nu leder på 6. år.
Og jeg tænker: Hvad er det for nogle mennesker, som har set det som deres pligt at jorde folk, begrænse deres muligheder og ødelægge deres selvværd? Det kan være forældre, søskende, skolekammerater og endda venner og medkristne.
Men hvad får de ud af det? Andet end måske at hævde sig selv på andres bekostning. Glæden skulle være til at overse.
Jeg kan ikke komme til anden konklusion, end at problemet er åndeligt. Det er ikke for ingenting, Danmark kaldes jantelovens hjemland. Og med ånd skal ånd bekæmpes!
Det er i hvert fald et faktum, mange gospelkorledere kan nikke genkendende til, at når et lille, åndeligt forkrøblet menneske mod alle odds får meldt sig ind i et folkeligt gospelkor, så går der ikke mere end et år, højst to, før vedkommende synger ganske flot. Og blomstrer i hele personligheden! Vi har endda solstrålehistorier, hvor nogle er endt som solister!
Gospelmusikkens rytmer fænger. Gospelsangenes positive tekster opmuntrer. Og mest af alt: Guds ånd arbejder i menneskers indre. „Hvor Herrens ånd er, der er frihed!“ *)
Derfor bør en proaktiv og opmuntrende indstilling præge os som kristne. Derfor skulle kirker og missionshuse være et fristed for mennesker, hvor de kan undslippe trykket i verden.
Vi må erklære krig mod jantelovens ånd, som hærger vort land – og begynde hos os selv: Forstå, at det kristne budskab er frihed. Og at vi derfor har råd til at slippe andre fri: Se muligheder i mennesker. Fortælle dem det. Og hjælpe dem lidt på vej! Så vil jantelovens ånd blive drevet tilbage og mennesker blomstre på alle livets områder!
*) 2. Korintherbrev 3:17.