Medieaftale bør sikre andagten
Der er bekymring for morgenandagten hos lytterne, i Folkekirken og hos KLF, Kirke og Medier.
Men ifølge Lars Peter Melchoirsen, landsformand for KLF, burde andagten være sikret ifølge Medieaftalen 2011-14. Her står nemlig:
DR skal styrke sine public service-tilbud inden for dansk kunst og kultur i hele landet, herunder med fokus på formidling af det ypperste af den danske kultur og kulturarv, og videre:
programindholdet på DRs nuværende fire FM-kanaler fordeles forholdsmæssigt på de tre resterende kanaler
– Det fastslås her, at programindholdet skal fordeles forholdsmæssigt på de resterende tre kanaler. Derfor kan man ikke bare flytte alle de kirkelige eller religiøse udsendelser over på DAB. Begreber som det ypperste af den danske kultur og kulturarv må også omfatte religion og religiøsitet i almindelighed og kirke og kristendom i særdeleshed, siger Lars Peter Melchiorsen.
Lisbeth