Abrahams tro
Abraham troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. 1. Mos 15,6
Thomas Teglgaard
Læge og forfatter
Hvad vil det sige at tro?
Jeg er opvokset i sådan et kristent hjem, hvor man – medmindre man ikke kunne eller virkelig ikke gad eller mente at have en god grund til eller medmindre noget helt tiende og helt uforudset – så gik man til møde i missionshuset hver søndag. Jeg har med andre ord fået alt det med kristendommen ind helt fra begyndelsen af mit liv. Som barn tvivlede jeg aldrig. Gud var Gud, ingen tvivl om det, Jesus var Guds søn, og ved tro på ham blev jeg og alle andre frelst; man skulle være god ved de andre, og Himmel og Helvede var en realitet. Alt det dér!
Så – jeg ved ikke præcis, hvornår det begyndte – kom tvivlen. På et eller andet tidspunkt i min tidlige teenagetid, typisk når prædikanterne talte om Himmel og Helvede, kom spørgsmålene til mig:
Mon jeg tror rigtigt?
Mon jeg tror nok?
Jeg husker, at jeg lyttede og lyttede, men det forekom mig, at prædikanterne snakkede udenom, hver gang de kom ind på alt det vigtige.
»Du skal bare tro,« sagde de, »intet andet.
»Ja tak,« tænkte jeg, »men hvordan gør jeg det?
»Tro på Jesus og bliv frelst!« sagde de så.
Og jeg tænkte: »Ja ja, det er pænt af dig at sige det, men hvordan gør jeg?«
Jeg er overbevist om, at mange både før og efter mig har tænkt noget lignende. Hvordan tror vi rigtigt, hvordan tror vi nok?
Svaret ligger lige for næsen af os.
Finten er, at prædikanterne netop ikke talte udenom (ok, nogle gjorde jo nok, men lad det hvile) – nej, de talte virkelig om, hvordan man tror rigtigt og nok, men først og fremmest talte de om Moses, Josva, Abraham, profeterne og mere end nogen anden: om Jesus. De gjorde det, for at troen skulle vokse frem i mit og andres indre liv. For det er sådan, det er: Vi hører Ordet, Guds Ord, og så fødes troen. Og føler du ikke, at du kan tro, så kom til Gud med din tvivl. Sig til ham, hvordan du har det – at du ikke kan tro – for da tror du. At komme til Gud, også med sin tvivl, er at tro. Og det skal regnes dig til retfærdighed.
Fra andagtsbogen IB af Thomas Teglgaard.
