De vil helbrede folk på gaden

To frikirker i Roskilde inviterer til konferencen Healing on the Streets i Roskilde 1.-2. oktober.Tænk, hvis kirken forlod sine bygninger og dukkede op ude på gaden, hvor den demonstrerede Guds Rige med omsorg og autoritet? reflekterer de to kirker, Roskilde Frikirke og Roskilde Vineyard i indbydelsen.
Underviser på konferencen er Aslak Rønneseth, præst i Oslo Vineyard. Han er bl.a. ansvarlig for kirkens udadvendte arbejde, herunder helbredende bøn på gaden. Kirken har teams ude på gaden 2-3 lørdage hver måned for at bede for syge.
På konferencen i Roskilde vil deltagerne også blive sendt ud på gaden i teams for at bede for syge.