Italiensk professor uenig med Nobelpriskomitéen
Nobelpriskomitéen i Stockholm bliver nu hårdt kritiseret for at give årets Nobelpris i medicin til den engelske videnskabsmand Robert Edwards. Han får prisen for sin rolle i udviklingen af in vitro-befrugtning, IVF, hvilket betyder, at befrugtningen sker uden for kroppen. Edwards forskning førte i 1978 til fødslen af verdens første barn undfanget ved reagensglas-metoden.
Ifølge www.katolsk.dk begrunder komitéen sit valg af Edwards med, at hans bidrag udgør en milepæl i udviklingen af moderne medicin. Men i det er Lucio Romano, formand for den italienske forening Scienza&Vita Videnskab og Liv , dybt uenig. Romano, som er professor i obstetrik og gynækologi ved Frederik II-universitetet i Napoli, siger til Vatikanets radio, at Nobelpriskomitéen helt ser bort fra en række etiske problemstillinger, som knytter sig til reagensglas-metoden. Edwards har, ifølge Romano, i høj grad præget den moderne videnskab ved at introducere teknikker på mennesker, der tidligere har været anvendt på avlsdyr noget, som Romano på ingen måde ser som et fremskridt for menneskeracen. Professor Edwards vil modtage sin pris i Stadshuset i Stockholm den 10. december.