Paul Colman Trio (PC3): One

Så er det også blevet tid for os i DK til at lære Paul Colman Trio (PC3) at kende. Derovre hvor det meste sker, i hvert fald når det drejer sig om kristen musik, er de allerede kendte og har slået deres navn fast, de er blevet kåret til årets nye navn og ………….
PC3 er en trio, men omdrejningspunktet er Paul Colman, som er forsanger og guitarist og skriver tekst og musik.
Hvis du har hørt John Mayer, vil du også holde af PC3, det er nemlig den samme stil, nogle gode melodier pakket ind i en slags akustisk rock, for helt akustisk er det jo ikke.
Men man kunne godt forestille sig PC3 stående på strøget og optræde uden kæmpe lydanlæg, fordi det er melodien og sangen, som er det vigtigste.
Det er utroligt behagelig musik, og jeg troede egentlig ikke, at jeg var til sådan noget som det her. Normalt er jeg et stort rockhoved, men PC3 har virkelig lavet en cd, som jeg nyder at høre, både når jeg er alene, og når jeg har gæster, og man har brug for lidt baggrundsmusik, som ikke nødvendigvis fylder meget.
Hvis du kan li’ musik, skylder du dig selv at stifte bekendtskab med PC3, jeg er sikker på, at det er en cd, som hurtigt vil få en af de bedre pladser i din cd-samling.

Karakter: 10