Flere så en engel i Finland – med besked til kristne

Et af øjenvidnerne fortæller her, hvad hun oplevede den 21.1., da et kraftigt lys bag en skov fik hende til at stoppe op.Den 21. januar kl. 23 oplevede flere bilister i Finland på vejen fra Virrat til Alavus et stort lys stige op i horisonten. En engleskikkelse viste sig, og på dens ene vinge stod en besked skrevet.Begivenheder blev overværet af flere bilister, og mange sms-beskeder er blevet sendt rundt i Finland og andre lande om det usædvanlige syn.
For at få rede på, hvad der egentlig skete, interviewede Timo Närhi fra Pinsekirken i Seinäjoki i Finland et af øjenvidnerne på tv (www.netmission.fi).
Det var Marita Mäntyniemi, som netop den 21. januar var på vej i Alavus-Virratområdet, 80 km vest for Jyväskyla. Det ligger i det sydlige Finland, ca. 300 km. nord for Helsinki.

– Jeg var på vej fra Virrat til Alavus, ca. halvvejs, omkring kl. elleve om aftenen, fortæller Marita Mäntyniemi.
– Så det var mørkt? spørger Timo Närhi.
– Jo, det var det helt bestemt.
– Hvad tænkte du på, da du kørte hjemad?
– Ja, jeg var ret træt.
– Vi venter alle spændt på at høre, hvad der skete. Der har cirkuleret så mange forskellige versioner af dette budskab i hele Finland. Så det er skønt, du er her og kan fortælle os, hvad der skete netop den aften.
– Ja, på højre side af mig så jeg et strålende lys. Det undrede mig, og jeg satte farten ned. Så lagde jeg mærke til, at tre biler holdt ved vejsiden og besluttede mig til også at holde ind til siden.

– I næste øjeblik så jeg englen. Den steg op over og bag ved skoven, enormt stor og med udspredte vinger, og på dens højre vinge stod ordene: ”Markerne er hvide” (dvs. modne til høst, red.).
Jeg sprang ud af bilen og løb så hurtigt, jeg kunne, og løb derhen og undrede mig, mens jeg kiggede.
Og der var en uendelig stor fred og ro over det hele.
– Hvordan reagerede de andre fra de tre biler, der stoppede før dig? De havde jo allerede betragtet det og undret sig i et stykke tid.
– Faktisk lagde jeg ikke mærke til de andres reaktion, da jeg selv var så… Det var en så stærk oplevelse, så… men en kvinde lå på knæ og bare…
Alle kiggede simpelthen, ingen kunne sige noget. Og jeg var selv fyldt med en stor glæde. Jeg kunne heller ikke sige noget, men blot tilbede Gud i tungetale i det øjeblik. Det var så stort. Glæden, freden og jubelen var så stor, at det var, som om det boblede over indeni.

– Marita, hvor lang tid var du på stedet?
– Jeg er blevet spurgt om det så mange gange. Hvis jeg skulle tage et gæt… i hvert fald en halv time, men jeg kan ikke sige det helt nøjagtigt.
– Så – hele tiden mens du var der, var englen på himlen og blev der?
– Ja, den blev der, og den forsvandt først efter en halv time eller hvor lang tid, der nu gik, før min næse og mine tæer var næsten stivfrosne.
– Og da englen forsvandt, kørte de andre og du også?
– Ja, vi kørte alle sammen.

– Marita, hvad tænkte du på, mens du kørte de sidste kilometer, efter at have set dette bevægende syn?
– Jeg kunne faktisk ikke tænke, for jeg havde denne overvældende boblen af glæde indeni. Jeg kan bare sige, at jeg på det tidspunkt talte i tunger. Og jeg havde altid været bitter på Gud over, at jeg havde oplevet så lidt af tungetalen, og nu kom den bare. På et tidspunkt undrede jeg mig over, hvor den nu kom fra.
Det var, som om en følelse af lykke og harmoni kom over mig.

– Så du oplevede en særlig virkning i dit personlige forhold til Gud efter at have været så tæt på en engel fra Guds usynlige verden?
– Ja, hvis jeg må få lov at fortælle lidt om det… Min tro var blevet kold. Jeg havde været troende i 13 år, men i et stykke tid havde min tro været kold. Men det øjeblik standsede mig virkelig og fik mig til at tænke: ”Hvorfor har jeg spildt så meget tid?”
Og jeg bad: ”Kære Jesus, hvis jeg kan være et lille bitte lys for nogen eller tjene dig på en eller anden måde, hjælpe til med at lede en sjæl til frelse, så at din kornhøst kan blive moden til høsten, så lad mig være på min plads.”

– Jeg ønsker at være dér på min egen plads, lige meget hvor lille eller stor, den er.
Og jeg opmuntrer… jeg vil gerne opmuntre enhver, og især kvinder…
På en eller anden måde er det, som om vi kvinder ofte lider under vores egne sorger og byrder. Vi bliver deprimerede og trætte, men rejs jer op!
Og Gud har lovet os, at når vi søger hans rige, så vil han give alt andet i tilgift. Lad os stole på det i dag!
– Og her til sidst: Da du stod dér i en halv time og så på det kæmpe syn af en engel, mens du læste det betydningsfulde budskab, den havde – hvad tænkte du så om dét budskab, som Gud her sendte til de kristne fællesskaber i Finland og også til hele verden? Hvad tænkte du om det?
– Jeg tænkte dengang, at der er brug for os alle, og at enhver må rejse sig og indtage sin plads. Der er brug for alle.
– Tak Marita. Lad os give et bifald til Jesus og til Marita, slutter Timo Närhi interviewet.
Det kan nu også ses på Udfordringens hjemmeside.

Ordene om høsten findes også Johs. ev. 4,35-38, hvor Jesus bl.a. siger: ”I siger nok: ‘Der er stadig fire måneder til høsten begynder.’ Men jeg siger jer: Luk øjnene op! ‘Markerne’ er hvide og parate til at blive høstet! … Høstfolkene er allerede begyndt at arbejde og få deres løn. De samler afgrøde ind til evigt liv.”