Ny ungdomsarbejder i Silkeborg
Den 15. marts begyndte Morten Vartdal som ungdomsmedarbejder i Silkeborgkirken Oasefællesskabet. Han skal bl.a. udvikle kirkens miljøer for teenagere og unge.
Morten Vartdal er født og opvokset i Aalborg. Han blev uddannet som lærer i København og arbejder i øjeblikket på friskolen Klippen i Voel i et vikariat. Selv bor han i Gjern sammen med sin kone og tre børn.
Stillingen er ikke fuldtids, og derfor er Morten Vartdal på udkig efter arbejde, der kan kombineres med hans nye ansættelse.