Soldater taler åbent om tro
Lene Svendsen-Tune er netop vendt hjem fra det krigshærgede Kosovo.
Bekymringer er som en afsikret håndgranat! De kan sprede ødelæggelse på no time!
Sådanne billeder bruger Lene Svendsen-Tune, når hun skal holde andagt for de udsendte danske soldater i Kosovo.
Hun er netop vendt hjem fra Kosovo, hvor hun har været soldaterhjemsleder. Tidligere har hun været soldaterhjemsleder i Holstebro og selv været udsendt som soldat i Irak. Hun giver her et moderne billede af kristen mission anno 2011.
– Den daglige aftenandagt og sang er en at de mest synlige måder, som vi missionerer på, fortæller den tidligere soldaterhjemsleder.
Sangene er med til at markere, at tempoet nu sættes ned.
– Der er 10 minutter med stilhed og fordybelse i aftensangens budskab, forklarer Lene Svendsen-Tune. – Sangene er meget vigtige, da de skaber en vis stemning. Ved valget af sange kan vi bringe budskabet frem.
Lene Svendsen-Tune er uddannet konstabel i Forsvaret ved Dronningens Artilleri Regiment i Varde. Hun var i Irak som 1. behandler på en af forsvarets ambulancer. Derefter gik hun på Børkop Højskole Indre Missions Bibelskole i fem måneder, inden hun blev soldaterhjemsleder i Holstebro fra 2007 til 2009.
Hun har været soldaterhjemsleder i Kosovo, Novo Selo fra 11. jan. 2010 til 14. aug. 2010 og fra november 2010 til og med januar 2011.
Og det er i verdens brændpunkter, soldaterne er meget åbne for det kristne budskab. Hun fortæller, at langt de fleste soldater er åbne omkring tro og gerne vil snakke om religion.
– De allerfleste soldater på soldaterhjemmet deltager i aftenandagten, men der er selvfølgelig også nogle soldater på alle hold, der ikke vil deltage, beretter den sindige vestjyde. – Der er en stor respekt omkring aftenandagten på vores soldaterhjem.
– I andagten har vi mulighed for at fortælle om frelsen, og det er den største mulighed, vi kristne kan få, udtaler Tune.
– Tænk på en håndgranat. Enhver soldat kender en håndgranat, og de fleste har prøvet at kaste en skarp håndgranat. Egentlig er der ingen fare på færde, men når splinten er fjernet, er det en tikkende bombe. På samme måde kan vi have det med bekymringer og andre byrder. Vi skal sørge for at komme af med dem, ligesom en håndgranat uden splint. Jesu ord om at vi må komme til ham, når vi er trætte og bærer på tunge byrder, får en mere nærværende betydning i den sammenhæng, fortæller Tune.
Det handler ofte om at være kreativ, når man holder andagter.
Både på KFUMs Soldaterhjem i Holstebro og Kosovo har Tune været vant til at bruge lys som et brugbar symbolik i forbindelse med andagter. Både medarbejdere og soldaterne kan tænde lys for det, de bekymrer sig særligt for. Det kan være de udsendte soldater, pårørende, den syge bedstemor eller en jobsamtale, der fylder noget i soldaternes tanker.
– Det er tydeligt at mærke, at det betyder noget for den enkelte soldat, at man beder for netop dem og deres bekymringer. Flere gange har jeg oplevet, at sjældne gæster til aftensang bevidst deltager for at tænde lys for det, der bekymrer dem.
Den tidligere soldaterhjemsleder fortæller en sjov og indholdsrig historie fra sin tid som soldaterhjemsleder i Holstebro. En dag kom Tune på den idé at hænge små bibelvers op på toiletterne. Inspirationen kom fra de offentlige toiletter, der ofte har helt utroligt fjollede tekster på væggene.
En dag kom en soldat ud fra toilettet og sagde: Yes, man. Nu kan jeg det. Han havde fundet et bibelvers på toilettet, som han godt kunne lide, og nu kunne han verset udenad.
– Så forstod vi lige pludselig, hvorfor han havde været på toilettet så mange gange i løbet af aftenen, smiler Tune. – Det er et godt eksempel på, at vi på soldaterhjemmene spreder utroligt mange frø i soldaterne. Der bliver sået hver dag, og mange gange ser vi aldrig selv, at frøene spirer.
Bjarke Friis/sl
