Kristus-legender i børnehøjde
Otte af Lagerlöfs bedste Kristuslegender er i en meget flot illustreret, ny udgave – genfortalt for børn på en måde, så de er velegnet til oplæsning.
Mange voksne kender og glæder sig over Selma Lagerlöfs Kristuslegender, men de er egentlig skrevet for børn og udkom første gang i 1904. Desværre er det gået sådan, at mange børn vil have svært ved at forstå sprogbrugen i dem i dag.
Det har Werner Fischer-Nielsen nu rådet bod på, og der ligger nu en forkortet og nyfortalt udgave. Det har legenderne bestemt ikke tabt ved – måske tværtimod, for nu er de tilgængelige for børn i 2011, og det skal vi glæde os over.

