Netværk vil sikre åndsfrihed
Åndsfriheden er under pres, siger en nystartet kirkelig samtalegruppe, der nu går til modværge mod bl.a. overvågning af friskoler og kritik af kristne organisationer, der søger kristne medarbejdere.
Gruppen på 26 personer har baggrund i bl.a. Dansk Oase, Den katolske kirke i Danmark, Grundtvigsk Forum, Menighedsfakultetet, Indre Mission, Luthersk Mission, Kristeligt Forbund for Studerende og flere friskoleforeninger og frikirker.
– Med vore forskellige kirkelige baggrunde er vi enige om, at åndsfriheden skal være tydeligere i debatten, siger initiativtager Carsten Hjorth Pedersen fra Kristent Pædagogisk Institut til Kristeligt Dagblad.