Jesus så Isiks tårer
Tyrkiske Isik Abla havde et vanskeligt og kærlighedsløst liv, indtil hendes arbejdsgiver kommunikerede Jesu kærlighed til hende.
Den smilende og karismatiske kvinde, som idag er med til at nå Tyrkiets muslimske mænd, var på SommerCamp i Mariager.- Jeg var affald, som Gud gjorde til et budskab. Sådan begynder Isik Abla sin historie fra scenen i Mariager til de over 1000 ivrige tilhørere.
Isik Abla er en tyrkisk kvinde, og hendes stemmeføring afslører de mellemøstlige gener, da budskabet nærmest råbes ud. Men samtidig gør den smilende og strålende kvindes inderlighed indtryk på forsamlingen, mens hun begynder sin historie.
– Jeg blev født i Tyrkiet i en radikal muslims familie. Min far var økonom, og min mor var hjemmegående, og vi havde det ganske godt økonomisk. Men der var hverken fred, glæde eller kærlighed. Min far var utro, og min mor led af psykiske sammenbrud, som gav sig udslag i fysisk vold mod mig. Jeg havde altid sår og blå mærker udvendig, og indvendig var jeg bitter, vred og ensom. Jeg havde intet håb, lægger Isik ud og fortæller, hvordan hun længtes efter sine forældres anerkendelse og kærlighed.
Hun fortsætter med at fortælle om, hvordan den radikale islamisme tiltalte hende som ung.
– Jeg hadede virkelig de kristne. Og jeg forstår godt selvmordsbomberne. Hvis nogen havde givet mig muligheden, tror jeg, at jeg havde gjort det. Jeg var helt klar til Jihad, for jeg længtes sådan efter noget, der kunne give mit liv mening.
Hun fik en mand, som også var radikal muslim. Og det betød, at han jævnligt bankede hende.
– Ifølge koranen er det godt for kvinden at få banket det onde ud af sig. Men jeg led indeni, og det endte med, at jeg flygtede til USA i min længsel efter frihed, fortæller hun.
Men nissen flyttede med. I USA blev Isik gift med en narkoman og kom dermed ind i medafhængighedens spind. Sammen fik de et barn, men ægteskabet var blot endnu et udnyttende forhold, som kulminerede nytårsnat år 2000.
– Min datter på 2½ og min svigermor kørte med min mand, som var både fuld og høj på stoffer. Han slingrede af sted, og vi var skræmte, så jeg ville have lov til at køre. I stedet sparkede han mig ud på gaden midt om natten midt i New York. Jeg havde bare miniskørt på og gik og trak ned i det, for biler dyttede og stoppede. Jeg gik og græd: Hvor er du Gud? Hjælp mig?
Mens hun gik der på vejen, stoppede en kvinde i sin bil og tog hende med hjem.
– Jeg var som en hund, der bare var klar til at få et spark, og i stedet for blev jeg rørt af deres kærlighed. Jeg spurgte, hvorfor de hjalp mig, og kvinden forklarede, at hun havde spurgt sig selv: Hvad ville Jesus have gjort?
Og Isik, som knap havde fået knus og kærlighed af sin egen mor, fik knus og omsorg af disse vildt fremmede mennesker. Næste dag hentede hun sin datter og gik i gang med at søge job. Og i løbet af fem minutter var hun ansat et af de første steder, hun søgte.
– Senere fortalte indehaveren mig, at han havde ansat mig, fordi Gud sagde det til ham, smiler Isik. Hver morgen var der bibelstudie på arbejdspladsen, og det begyndte lige så stille at påvirke hende.
– Men jeg kunne ikke bare træffe en beslutning om at blive kristen. Det er alt for stor en beslutning, når man er muslim, fordi man skal sige farvel både til religion, kultur og hjemland på en gang, forklarer hun.
Derfor fortsatte hendes livs nedtur, indtil hun en morgen vågnede op og ønskede at dø.
– Djævelen havde mig så grundigt overbevist om, at jeg var en taber og altid ville være det. Og at alle andre ville være en bedre mor for min datter end mig. Jeg tog på arbejde og tænkte kun på, hvordan jeg kunne dø uden smerter. Jeg stod og græd på toilettet. Så på spejlet og spurgte: Hvorfor hader du mig så meget Gud?
Da Isik kom ud fra toilettet, kom hendes chef imod hende og sagde:
– Jeg har aldrig gjort det her før, og det er måske lidt mærkeligt, men vil du komme med ind på mit kontor?
Isik husker det tydeligt:
– Vi gik ind på hans kontor, og han sagde: Jesus har sagt til mig, at jeg skal sige til dig, at han hørte dine bønner og så dine tårer, mens du var på toilettet. Du er ikke forladt og forkastet, han har været hos dig fra din fødsel. Vil du gøre ham til centrum af dit liv, lukke ham ind i dit hjerte? Jeg var ikke i tvivl, jeg faldt bare på gulvet og sagde et stort ja til Guds rige.
Hun fortsætter:
– I det øjeblik blev kærligheden og nåden virkelig for mig, og jeg oplevede, hvordan Gud er tættere på end den mest trofaste mand eller kæreste.
Men dette er langt fra slutningen på Isiks historie, det er faktisk nærmere begyndelsen. Dagen efter fortsætter hun sin historie.
– Ugen efter gik jeg ned i min lokale kirke og tilbød at hjælpe med hvad som helst. Præsten bad mig om at dele mit vidnesbyrd næste søndag. Jeg var så ny i troen, at jeg ikke engang vidste, hvad det betød, griner Isik.
Hun fortalte sin historie søndagen efter, og masser af mennesker gik frem til forbøn. Snart hørte andre præster om hende, og hendes historie gik fra kirke til kirke. Efter den 11. september 2001 blev der endnu større efterspørgsel, og hun blev efterhånden brugt på både radio og tv. En udvikling som sluttede med den opgave, Isik har i dag, som en af værterne på en kristen tyrkisk kanal Kanal Hayat.
På Sommercamp i Mariager gik en af indsamlingerne til Familietvs arbejde med at støtte Kanal Hayat, som har en kæmpe indflydelse i Tyrkiet. Hver måned får de respons fra op mod 20.000 mennesker, og 80-90% af dem er muslimske mænd.
– Når vi skal nå muslimer og muslimske mænd med troen på Jesus, er det vigtigste, at vi viser dem Jesu kærlighed. Kærligheden når muslimernes hjerte, og når de ved, du elsker dem, kan de stole på dig. Det er også det, jeg siger på tv. Jeg er her ikke for at ændre din religion, men for at fortælle dig, at der er en, som elsker dig. Det handler om, at Jesus vil have en relation med dig. Og når de så også ser Guds kraft i helbredelser og mirakler, så gør det indtryk, forklarer Isik, som ønsker, at hendes historie bliver til opmuntring for andre:
– Uanset hvem jeg er, og hvor uperfekt jeg er, og om jeg svigter mig selv og Gud, så består hans betingelsesløse kærlighed. Når vi søger ind til ham, forvandler hans kærlighed os, og når vi bliver fyldt med hans kraft, kan vi være et fyrtårn i vores eget samfund først og så videre ud over jorden.
