Spændende nyt fra Casting Crowns
Så er der et nyt album til de mange Casting crowns fans, og der er ingen grund til bekymring. Casting Crowns har gjort det igen!
Jeg synes, det er interessant når et gammelt kendt band som Casting Crowns kommer med et nyt album. Der er mange spørgsmål og forventninger. Har de den samme lyd? Er deres fokus stadig det samme? Kan de leve op til de forventninger, der er? Og jeg synes bestemt, at man kan svare ja til alle tre spørgsmål.
Med Come to the well gør Casting Crowns det, de er så gode til. Nemlig at kommunikere tro og liv gennem deres sange.
Det gør de blandt andet ved at fortælle troværdige historier om hverdagslivet i deres sange. Historier, som går lige i hjertet. Sangen Just Another Birthday er historien om teenageren, der længes efter sin far, som aldrig har været der for hende. Det lyder banalt, men Casting Crowns kan fortælle historien autentisk.
En anden sang, som viser hvad Casting Crowns har på hjerte er Jesus friend of sinners, hvor de synger:
Oh Jesus friend of sinners
Open our eyes to world at the end of our pointing fingers
Let our hearts be led by mercy
Help us reach with open hearts and open doors
Oh Jesus friend of sinners break our hearts for what breaks yours
Jeg kan også godt lide sangen My Own Worst Enemy, som er det mest rockede nummer på cden, der ellers ligger i pop/rock kategorien.
Casting Crowns nye cd er ligesom tidligere udgivelser kendetegnet ved, at teksterne er i højsædet. Men ikke forstået på den måde at musikken ikke er af høj kvalitet, men det er som om, musikken bærer teksterne og fremhæver budskabet.
Det er sjældent, at jeg hører en cd, hvor så mange af sangene rører mig og taler til mig fra begyndelsen.
Karsten