Lars Lydholm: – Julens fællesskab er også for de fattige
Når Frelsens Hær deler julehjælp ud, handler det også om, at dem, der altid må melde fra til arrangementer, ikke skal stå uden for julen.- Julen handler jo om fællesskab – fællesskab med Gud og med hinanden.
Det fortæller Lars Lydholm, som er informationschef i Frelsens Hær – Danmarks største uddeler af julehjælp.
– De folk som får hjælp er ofte familier, som må melde afbud til ting resten af året, fordi de ikke har råd. Julehjælpen handler om, at de ikke skal melde afbud til julen. Julens fællesskab skal også omfatte dem.
Han fortsætter:
– I juleevangeliet får hyrderne på marken at vide, at budskabet er for HELE folket. I julehjælpen prøver vi netop at lade julens fællesskab og budskab være for hele folket – også de fattige.
Og fattige, dem bliver der bare flere og flere af i Danmark. Hvert år stiger antallet af ansøgere om julehjælp. I år har 12.000 familier bedt om ekstra hjælp hos Frelsens hær. Det er næsten en fordobling siden 2007.
Frelsens Hær står for knap halvdelen af den organiserede julehjælp i Danmark. Dansk Folkehjælp, Mødrehjælpen og Børnenes Kontor for hovedparten af resten. Dertil kommer så forskellige kirkers og foreningers julehjælp på lokalt niveau.
Desværre kan Frelsens Hær ikke hjælpe alle, der søger.
– Vi regner med at kunne give julehjælp til mellem 8 og 9000 i år, fortæller Lars Lydholm.
– I løbet af de næste tre uger bruger vi seks til syv millioner på julehjælp, forklarer han. I den forbindelse er der også mange frivillige i gang over hele landet med både indsyngning af penge, pakning af gaverne og meget andet.
– Når behovet for julehjælp er blevet ved med at stige, skyldes det, at de permanent fattige er blevet ved med at være fattige og måske endda endnu fattigere efter stramningerne på området. Samtidig er der kommet en ny gruppe, som er blevet arbejdsløse på grund af krisen, men som ellers er velfungerende på mange planer, forklarer han.
Det massive antal ansøgninger kommer på et tidspunkt, hvor fattigdom har været et stort tema i medierne. Meget af dækningen har kredset omkring spørgsmålet om skyld, og hvorvidt det er selvforskyldt, når folk ikke kan forsørge sig selv og deres børn.
– I nogle tilfælde kan det være folks egen skyld, men det er aldrig børnenes skyld, og det er særligt børnene, som Frelsens Hærs julehjælp retter sig mod, forklarer Lars Lydholm og fortsætter:
– Den mor, der udebliver fra en samtale fra jobcentret og får taget sin kontanthjælp, eller den mand, der er alkoholiker, de er i en eller anden forstand selv ude om det. Det kan godt være, der er en grund og det er der som regel men de bærer selv et ansvar. Men det fritager os ikke fra vores pligt til at hjælpe dem. Hvis vi ser en mand, der er ved at drukne, så går vi jo heller ikke forbi, mens vi råber til ham, at han skulle have lært at svømme inden han faldt i. Vi rækker ham da en hånd og trækker ham op, og bagefter kan vi så lære ham at svømme, siger informationschef Lars Lydholm.
Netop det med at lære at svømme og dermed løse fattigdomsproblemerne på længere sigt er en stor udfordring.
– Der er nogle familier, som er så smadrede af livet, at de aldrig kommer i arbejde. Men der er andre, som kan hjælpes gennem en massiv indsats med rådgivning og uddannelse. Det er det lange seje træk, forklarer han og fortæller om Frelsens Hærs familieværksteder og familiekonsulenter.
Men lige her og nu er det julehjælpen, som rykker noget. Den kan bestå af en julekurv eller et gavekort og måske en gave til børnene.
– Den gør forskellen på, om det bliver jul eller ej hos de fattigste familier. Ellers ville de måske kun have råd til pasta med ketchup, forklarer Lars Lydholm.