Ny medarbejder i KABB på lydbiblioteket i Fredericia
Poul Arne Nyborg er pr. 1. januar 2012 blevet ansat som informations- og kontormedarbejder i Kristeligt Arbejde Blandt Blinde (KABB). Han afløser Ellen Holst Nielsen, som har været ansat i knap 8½ år. Ellen Holst har valgt at gå på efterløn fra årsskiftet.
Poul Arne Nyborg, 40 år, bor i Vellerup i Sdr. Jylland med sin ægtefælle Christa og tre børn på 9, 7 og 4 år. Han er uddannet cand. teol. fra Århus Universitet / Menighedsfakultetet i 2001. Han har desuden i 2011 taget en Master i Social Integration.
Poul Arne Nyborg kommer fra en stilling i Blå Kors Danmark, hvor han har været ansat i 11 år. De seneste 6 år som Diakoni- og Netværkskonsulent, hvor han har arbejdet med: Forkyndende møder og foredragsvirksomhed, netværksarbejde, daglig ledelse af Blå Kors Danmarks sommerlejre for socialt udsatte børn og unge, Blå Kors Ungdomslejr, daglig ledelse af Den Blå Linie (anonym telefonrådgivning), Fundraising, Koordinator af Blå Kors Danmarks partnerskab med Blå Kors Tanzania.