Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg skriver til dig, fordi min far tidligere har haft et misbrug af alkohol. I mange år benægtede han, at han havde et problem. Men for tre år siden gik han i behandling og har sidenhen været tørlagt. Det er jeg naturligvis rigtig lykkelig for, men jeg kan nogle gange være bange for, at han er begyndt at drikke igen uden at ville fortælle os andre om det. Både for ikke at skuffe os, og sikkert også fordi han ville være flov over det. Jeg har lyst til at spørge ham om det, men er samtidig bange for at såre ham, hvis det nu ikke passer. Jeg er også bange for, om jeg indirekte vil være årsag til, at han får et tilbagefald pga. min mistillid?
Datteren
Kære Datter
Hvis man i mange år har levet som pårørende til en alkoholafhængig, betyder det, at man har levet i en verden af løgne, manipulationer, overansvarlighed, kontrol samt en masse modstridende følelser. Når den alkoholafhængige vælger at se sit problem i øjnene og får hjælp til at stoppe med at drikke, er det en stor glæde og lettelse for de pårørende. Men det betyder ikke, at de gamle mønstre automatisk forsvinder. Det tager tid. En oversensibilitet og øget opmærksomhed på visse signaler vil ligge lagret i baghovedet. Og selvom det er 3 år siden, der var alkohol på bordet, har kroppen ikke fralagt sig scanningen af situationen, ansigtsudtrykket, sætningerne, bevægelserne, som tidligere var indikationer på, at drikkeriet var i gang. Det var alt sammen vigtigt for at kunne tage de nødvendige forholdsregler, beskytte sig, kontrollere situationen!
Din far har muligvis fået drikkeriet under kontrol, men han kæmper sikkert stadig med gamle mønstre og ting, der er udfordrende for ham nu dog uden at drikke. Men det betyder, at han af og til sender nogle af de samme signaler som tidligere: frustration, irritation, opgivenhed osv. Det, du skal forholde dig til, er, at det nu ikke nødvendigvis betyder, at han drikker bagefter/imens. Men naturligvis bliver du påvirket af det, og det er helt forståeligt, at du bliver bange bange for at miste den far, som du har fået tilbage, og det han er for dig nu.
Og måske skulle du dele dette med din far? Tage udgangspunkt i din kærlighed til ham og din taknemmelighed over, at han har valgt at tage kampen mod alkohol op. Og det med at du nogle gange kan blive bange for at miste ham til alkoholen igen? Dette vil næppe såre din far, men måske gøre ham lidt bedrøvet over, hvad han tidligere har udsat dig for. Samtidig er det for det første en stærk kærlighedserklæring fra dig til ham, hvilket altid er styrkende, og for det andet kan det være en stor motivationsfaktor for ham til fortsat at være afholdende!
Med hensyn til dit ansvar for et evt. tilbagefald hos din far, så må du huske, at ansvaret for om din far vælger at drikke ALDRIG er dit ansvar det er hans! Det er formentlig præcis nogle af de ting, din far har måttet arbejde med i behandlingen: nemlig hvordan han håndterer frustration, skuffelse eller andre negative følelser uden at drikke. At det er hans ansvar, om han drikker ikke andres.
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg har i forbindelse med en trafikulykke pådraget mig skader, som gør, at jeg i dag ofte har mange smerter. Det forringer i den grad min livskvalitet og påvirker naturligvis også forholdet til min familie. Jeg kan ikke få smerterne til at gå væk, men ville meget gerne høre, om der ad psykologisk vej er noget, man kan gøre for at få større livskvalitet på trods?
Vh P.
Kære P.
Jeg er ked af at høre om din situation. Det at have mange smerter er en stor udfordring. Smerterne belaster på mange måder: fysisk skal kroppen bruge kræfter på at udligne. Men også mentalt og følelsesmæssigt vil smerterne tage ens opmærksomhed og samtidig være årsagen til, at man ikke kan fungere i samme udstrækning som tidligere. Følelserne i kølvandet kan være fortvivlelse, skuffelse, sorg, frustration, vrede m.m., og de har det med at fylde så meget, at der ikke rigtig er plads til de gode følelser. Da energien allerede er brugt til smerte-håndtering, er der ofte heller ikke overskud til andet/andre. Og familien bliver derfor ofte ramt, når lunten er kort.
Åndeligt kan man også være udfordret, for tankerne om hvorfor, Gud? kan melde sig. Måske slås man med tankerne om mirakuløs helbredelse hvorfor er det ikke sket? Er det min tro, der er noget galt med? Hvad skal jeg gøre mere eller anderledes?
Så når du skriver, at din ændrede fysiske situation forringer din livskvalitet, så har jeg den største forståelse for det.
Ikke desto mindre tillader jeg mig i allerbedste mening at skrive siden du spørger: måske har smerterne ikke ændret din livskvalitet? Måske har de ændret din livskvantitet? Hvilket er noget andet?
Kvantiteten af vores liv, vores væren, bestemmer vi nemlig ikke altid selv. Men kvaliteten værdien af indholdet handler om øjnene, der ser og sindet, der vurderer! Måske er kvaliteten af dit liv noget, DU suverænt afgør, uafhængigt af smerterne?
Udfordrende? Provokerende? Svært? Måske, men måske ikke desto mindre sandt?
Så hvis du har lyst til at bruge nogle psykologiske værktøjer i forhold til din situation, så prøv at være meget opmærksom på, hvor du vælger at have dit fokus i dit liv. Er det på de begrænsninger, dine skader/smerter har påført dig? Eller er det på de muligheder, der er? Tænk over, om du fordyber dig i de tanker og fortrydelser, der måske følger med smerterne. Eller om du afviser disse negative tanker og i stedet fylder din hjerne og dit sind op med positive tanker/indput?
I hvor høj grad inddrager du din familie i din proces dine tanker og følelser og i hvor høj grad er de samarbejdspartnere i forhold til din situation? Hvordan kan DU være med til aktivt at gøre dette samarbejde endnu bedre? Hvor ofte har du brug for hjælp uden at bede om den, af forskellige grunde? Hvad ville der mon ske, hvis du ændrede på dette?
Prøv at se, om nogle af disse ting kan komme til at gøre en forskel måske ikke på kvantiteten af dit liv, men på kvaliteten!
Hilsen Suh
Klumme
For et stykke tid siden så jeg et program om Birger: Mit lykkelige liv som grøntsag.
Birger er på grund af ALS en aggressiv form for Alzheimer lam i hele kroppen, han kan kun bevæge øjnene, selv vejrtrækningen må en respirator klare for ham.
Tidligere var Birger handlekraftig og uafhængig af andre og da han endelig møder sit livs kærlighed, får de kun ganske få år, før Birger får diagnosen. Men trods disse hårde odds, er programmet om Birger et fantastisk vidnesbyrd om, hvordan et menneske med sin vilje og sit valg af fokus kan finde mening under de mest ufattelige vilkår.
Det samme gælder for de beretninger om fanger i KZ-lejre, der trods de mest forfærdelige forhold kunne føle glæde, taknemmelighed og sågar mening.
Så selvom livet umiddelbart byder på uoverskuelige udfordringer, så skal vi huske at kigge os omkring, når vi tvivler, for at blive mindet om, at det rent faktisk kan lade sig gøre at overvinde dem.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
