Obama støtter homoseksuelle
Den amerikanske præsident Barack Obama har offentliggjort, at han går ind for, at homoseksuelle kan blive viet. Dette anses for en fordel for modkandidaten, republikaneren Mitt Romney.
– Jeg har konkluderet, at det for mig personligt er vigtigt at gå ud og erklære, at jeg mener, to af samme køn bør kunne gifte sig, sagde præsidenten i et interview med ABC News.
Obama begrunder sit standpunkt ved specielt at pege på amerikanske soldater, der er klar til at ofre livet i tjeneste, men som ikke kan indgå i forpligtende forhold i privatlivet, fordi de er homoseksuelle.
Mitt Romney er derimod modstander af, at homoseksuelle kan blive viet.
– Jeg har samme holdning til ægteskab i dag, som da jeg var guvernør, og det har jeg givet udtryk for mange gange. Jeg mener, ægteskab er et forhold mellem en mand og en kvinde, siger Romney.
Susan