Tove Videbæk mødte Clinton
Tove Videbæk deltog mandag d. 21. maj i et møde med USAs tidligere præsident Bill Clinton.Mødet var arrangeret af Realdania i Bella Centret i København. Og her var forskellige repræsentanter for velgørende arbejde inviteret med til en konference om Civilsamfundets filantropiske stemmer.
Tove Videbæk blev inviteret på grund af hendes mangeårige frivillige indsats som landsformand for Hospice Forum Danmark.
Realdania ønsker at skabe større opmærksomhed og dialog om civilsamfundets filantropiske fonde og foreninger og deres rolle i samfundsudviklingen. Udover Bill Clinton talte også den anmelderroste forfatter til bogen Philanthro-capitalism, Matthew Bishop, der er erhvervsredaktør på det britiske ugemagasin The Economist.
Bill Clinton er fortaler for en ny og anderledes måde at drive filantropisk virksomhed på.
Matthew Bishlop er optaget af begrebet filantro-kapitalisme, hvor man kombinerer hjerte med forstand. Nøgleordene er engagement, risikovillighed, innovation og samfundsmæssig udvikling. Begge vil bidrage til den danske debat og inspirere til nye måder at arbejde sammen på i krydsfeltet mellem civilsamfund, marked og stat.
Tove Videbæk, der er tidligere folketingsmedlem for KD og nu sidder i byrådet for Konservative i Ikast-Brande sagde forud for konferencen:
– Jeg glæder mig rigtig meget til at deltage og jeg tror, at jeg kan få gode ideer med hjem til arbejdet i byrådet.
Ud over de nævnte talere medvirker også bestyrelsesformand Stine Bosse, borgmester i Odense, Anker Boye, samt professor Anker Brink Lund, CBS og adm. direktør i Realdania, Flemming Borreskov.
Henri.