Kristent socialt arbejde i 100 år

Kirkens Korshær har netop udgivet et digert værk om den sociale organisations 100-årige historie.
I dag besøges varmestuer og genbrugsbutikker af 10.000 mennesker – hver uge. Kirkens Korshær har 400 ansatte og 7.000 frivillige medarbejdere.
I bogen ”Dér, hvor ingen andre er” (Unitas 2012) fortæller højskolelærer Finn Slumstrup om et stykke Danmarkshistorie, set fra de svages og udsattes side.
Kirkens Korshær fylder 100 år den 12. oktober.
/sl