Frikirkerne er bekymret for Folkekirken
Statens styring af kirken, fjerner os fra de kristne værdier, udtaler FrikirkeNet på vegne af 100 frikirker.
– FrikirkeNet beklager dybt, at Folketinget nu presser vielse af homoseksuelle og det kønsneutrale ægteskab ned over Folkekirken, siger FrikirkeNets pressetalsmand, Tonny Jacobsen, og fortsætter:
– Vi ser med bekymring på den tiltagende tendens til politisk styring af Folkekirken, og vi mener, at dette skridt en endnu et udtryk for, at vi som samfund fjerner os fra de bibelske værdier, der i århundreder har givet os gode rammer om vores liv med hinanden.
FrikirkeNet er et netværk bestående af ca. 100 danske frikirker og institutioner fra Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken samt uafhængige frikirker og husmenigheder.
mibo