Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.

Spørgsmål 1:

Kære Orla Lindskov
Jeg har en nabo, som er en meget flink og venlig mand. Men når jeg har prøvet at tale med ham om min tro på Gud, har han altid sagt, at han ikke tror på noget. At han ikke tror på, at der findes en Gud.
Vi er i flere år aldrig kommet videre. Han ved, at jeg er en troende kvinde. Jeg såvel som min mand er begge troende.
Problemet for min nabo er imidlertid, at han i mange år har været syg. Og som jeg har forstået det, er det blevet værre med hans sygdom i det sidste halve år.
En eftermiddag var han inde i vores stue for at hente noget. Da klagede han pludseligt over smerter, og jeg tilbød ham at bede for ham under håndspålæggelse. Det har jeg været med til et par gange tidligere i vores menighed. Han sagde faktisk ja til mit tilbud, og han sagde endda, at hvis han blev rask efter min bøn, så ville han nok alvorligt overveje at tro på Gud.
Men nu står jeg så med et stort problem, føler jeg, for efter et par dage sagde han, at min bøn ikke havde hjulpet. Han sagde det meget pænt. Men budskabet var ikke til at tage fejl af. Han sagde for øvrigt også med et smil, at nu måtte jeg da også kunne indse, at der ikke findes nogen Gud. Nu er jeg næsten ked af, at jeg tilbød ham forbøn.
Har du et par ord i den anledning?
Venlig hilsen
”Kate”

Svar 1:

Ja, det har jeg da.
– For det første skal du ikke være ked af, at du tilbød ham forbøn. Jeg synes det var helt i orden, at du gjorde det. Og jeg tror, at han på grund af din forbøn har fået noget fra Gud, der var langt bedre end den fysiske helbredelse, han var så fokuseret på.
Jeg tror, at du med din bøn har plantet et troens sædekorn fra Gud i hans hjerte, og jeg tror også, at det på et eller andet tidspunkt vil bære frugt i hans liv og i hans hjerte.
Noget andet er, og det er vigtigt at forstå, om din nabo var parat til at modtage helbredelse fra Gud, da du bad for ham.
Han var syg og havde smerter, og du var parat til at gå bønnens vej for ham. Var der så noget problem?
Ja. Det var der faktisk, som jeg ser det. Problemet var nemlig, at din nabo stod i et forkert forhold til Guds ord.
Det, han siger til Gud er faktisk: – ”Giv mig helbredelse, så vil jeg tro på dig. Så vil jeg tro på, at du findes.”
Og hvad skete: – Gud tav deroppe. Du bad som til en lukket Himmel. Eller sagt på en bedre måde: – hjertet, der skulle modtage helbredelsen fra Gud, var lukket, for Gud er altid parat til at give.
Der skete ingen forandring med din nabos helbred. Man kan sige, at det, der gik galt, var, at din nabo krævede et tegn for at ville tro. Det råder Jesus os til at lade være med.
Giv mig dette, sagde din nabo til Gud, så vil jeg måske tro dig. Men Guds ord siger det omvendte. Bønnens lov siger: – Tro, så skal der gives dig! (læs f.eks. Markusev. kap. 11, vers 24 ).
Men når det så er sagt, må vi heller aldrig glemme, at Gud i Jesus Kristus er meget nådig over for mennesker, som ikke er i stand til at tro. Det har vi et fantastisk eksempel på i Bibelen i den kendte beretning om den vantro Thomas, Johannes-evangeliet kap. 20. Thomas siger: ”Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.” Han taler om den opstandne Jesus.
Otte dage efter, står der videre, kom Jesus, mens dørene var lukket, og stod midt iblandt dem og sagde: ”Fred være med jer!”
Derpå sagde han til Thomas: – ”Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.”
Thomas svarede: ”Min Herre og min Gud!”
Jesus sagde til ham: – ”Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.”
Jeg skrev i starten, at jeg tror, din nabo på grund af din forbøn har fået noget langt bedre fra Gud end den fysiske helbredelse, han var fokuseret på. Dermed ikke sagt, at han ikke over tid kan blive helbredt. Men jeg tror, at du med din bøn har plantet et troens sædekorn fra Gud i hans hjerte. Når tiden er rigtig for din nabo, altså I Guds time, vil sædekornet spire og gro og komme til at bære frugt.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov!
Jeg er fyldt med en stor tak til Jesus for det herlige møde i Kristent Centrum i Aalborg på Perikumvej den 26. februar, hvor vi kendte Guds kraft og mærkede hans mægtige nærvær. Han var i sandhed til stede.
Jeg takker ham, fordi du den aften gav til kende, at der var en til stede, der havde fået besked fra lægen, at maven på grund af en maveforgiftning havde det sådan, at der var mange ting, den ikke kunne tåle. Men al tak til Gud, den person var mig. Den aften blev jeg mødt af Helligåndens kraft. Gud greb ind øjeblikkeligt, og samme aften kunne jeg spise alt.
Gud er stor. Al tak skal gå til ham. Nu er der gået ca. 2 måneder siden, og min mave fungerer stadig perfekt.
Må Gud rigt velsigne dit arbejde.
Med kærlig hilsen
I.

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Med hensyn til min far og hans Parkinson-sygdom, som efter prognoserne kun skulle kunne blive værre, så er der sket det, efter at han har fået en salvedug fra dig, at han faktisk har fået det meget bedre. Han går også bedre nu.
Ligesom mig er han også blevet gladere, hvad jeg tydeligt mærker, når vi er sammen. For mig skete der nemlig det, at efter jeg også fik en salvedug fra dig, fik det stor virkning på min livskvalitet i den gode retning. Jeg er blevet gladere og langt mere udadvendt.
Det var mit vidnesbyrd. Tak.
Hilsen H.