Troede Danmark var et kristent land
For tamileren Alan Navaratnam blev mødet med Danmark anderledes, end han havde forestillet sig.Jeg havde en romantisk forestilling om Danmark som et kristent land, men opdagede snart, at det modsatte ofte var tilfældet, siger Alan Navaratnam fra Sri Lanka.
Udfordringen har talt med Alan Navaratnam om hans liv i Danmark som kristen tamilier, men først lidt om, hvordan vi kom i kontakt med Alan. Det skete gennem Jørn H. Nielsen i Næstved, som jævnligt skriver i Udfordringen. Han fortæller:
– Det begyndte med mit besøg på Vor Frue Skole (katolsk). I en klasse sad Alans yngre søstre som elever og fik sammen med de andre i klassen et Nyt Testamente.
Nogle år senere mødte jeg dem igen – i græsset på Herlufsholm, hvor der var friluftsgudstjeneste. Her havde de lejret sig med deres mor og storebror, Alan, som på friluftsscenen havde læst op fra sin tamilske bibel. Det blev til et glædeligt gensyn med middag hos hinanden, men særligt Alan blev jeg knyttet til. Og i dag giver jeg hans unge kone Jessica undervisning i dansk, fortæller Jørn Nielsen.
Alan Navaratnam siger til Udfordringen:
– Jeg kom til Danmark for 14 år siden som ung kristen teenager fra Sri Lanka p.g.a. de politiske forhold og blev hurtigt integreret, fik en ingeniør-uddannelse og blev gift med en tamilsk pige. På grund af 24-års reglen måtte vi en overgang bosætte os i Sverige, men nu bor vi i Næstved. Jeg havde dengang en romantisk forestilling om Danmark som et kristent land, men opdagede snart, at det modsatte ofte var tilfældet.
Hvad er det, der får dig til at opleve, at Danmark ikke er et kristent land?
– Jeg havde kun været i Danmark i mindre end to år, da jeg på skolebænken oplevede, hvordan Gud blev spottet.
Jeg skulle på en lokal ungdomsskole i en såkaldt fællestime høre nogle unge bøsser og lesbiske, der skulle fortælle om deres homoseksuelle liv, og hvor godt og dejligt det var. En af foredragsholderne stillede det retoriske spørgsmål: Hvorfor tror I Gud skabte Adam?
Foredragsholderen var slet ikke interesseret i hverken et kristent eller muslimsk svar, men gjorde gældende, at Gud, som selv er hankøn, må have været særlig glad for mænd og antydede dermed med ondsindet morskab, at Gud må være homoseksuel.
Det var et møde med et gudsbespottende Danmark, som desværre ikke var en engangsoplevelse. Jeg forlod timen i protest, mens de danske tilhørere syntes, at den med Adam var sjov. Jeg fik da min første og eneste advarsel for pligtforsømmelse, fordi jeg ikke ville sidde og høre på den slags.
Hvordan oplever du at være kristen tamiler i Danmark?
– Som kristen oplever jeg en åndsforbindelse med andre kristne i Danmark, der ikke går på bestemt etnisk race eller hudfarve. Jeg har mange tamilske bekendtskaber, og også blandt disse findes der navne-kristne, men det er jo ikke det samme som et levende fællesskab i Kristus. Jeg oplever fællesskab og venskab med alle, der bekender sig til den treenige Gud og frelsen i Jesus alene. Jeg har endda oplevet kristent fællesskab med kristne arabere.
Hvilken kirkelig sammenhæng kommer du i?
– Jeg og min familie kommer formelt i den lokale katolske kirke, men jeg kommer også andre steder, hvor evangeliets grundsandheder forkyndes. Jeg er ikke blind for de fejl, man finder alle steder, men der er et sted, som jeg har fundet uden fejl og det er Bibelen.
Hvad betyder Jesus for dig?
– Han er først og fremmest vejen, sandheden og livet. Jeg har lært ham at kende som den eneste vej til Faderen og som min fortabte sjæls Frelser. Og den eneste uden synd og uden fejl og skuffelser midt i en syndig verden.
Hvilket skriftsted i Bibelen betyder mest for dig?
– Joh. 3:16 er et centralt ord for mig. Min ven, Jørn Nielsen, fortalte eleverne på Vor Frue Skole, hvor også mine yngre søstre gik, at Joh. 3:16 i Danmark kaldes for den lille Bibel.
Da han spurgte klassen, hvorfor, var der en dreng, der svarede: Jo, det er fordi, verset har det hele! Denne drengs svar vil jeg også gøre til mit. Joh. 3:16 har det hele angående Guds kærlighed, og hvad denne kærlighed har gjort for os i Jesus Kristus.
Der er et andet ord, jeg gerne vil identificere mig med. Og det er stedet, hvor Johannes Døberen indtager en meget ydmyg stilling over for Jesus. Denne mand, som også var en stor profet, den største blandt kvindefødte, sagde: Hans skorem er jeg ikke værdig til at løse (Joh. 1:27). Jeg vil aldrig komme længere, end at jeg i Jesu nærhed føler mig uværdig i mig selv.
