Kong Frederik IV gav tamilerne deres bibel
Vi ønsker hverken brød eller penge, men Guds ord!, lyder et nødråb fra et tamilsk distrikt nær Trankebar. Kristne Alan Navaratnam fortæller.- Jeg kom til Danmark for 14 år siden som ung, kristen teenager fra Sri Lanka p.g.a. de politiske forhold og blev hurtigt integreret, fik en ingeniør-uddannelse og blev gift med en tamilsk pige.
– På grund af 24-års reglen måtte vi en overgang bosætte os i Sverige, fortæller Alan Navaratnam.
– Jeg konstaterer med glæde, at tamilerne har fået et godt skudsmål i Danmark p.g.a. flid og arbejdsomhed og et ønske om ikke at ligge den danske stat til byrde. Den kristne minoritet af tamilere har et godt øje til det danske kongerige, da det historisk har sin andel i tilblivelsen af den tamilske bibel, i øvrigt Indiens første bibel nogensinde.
Vi skal godt 300 år tilbage i Danmarkshistorien i Kong Frederik IVs regeringsperiode 1699-1730. Kongen, som ikke selv levede et specielt dydigt liv, var dybt religiøs og følte et ansvar for kristendommens udbredelse til sine tamilske undersåtter i Trankebar i Sydøst-Indien (dansk koloni 1620-1845).
Gennem sin tyske hofprædikant F.C. Lütken formidledes kontakt til to unge missionsivrige teologer Bartholomæus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau fra Halle, pietismens højborg i Tyskland.
De to unge tyskere blev ordineret i København i 1705 og landede året efter i Trankebar som kgl. danske missionærer, aflønnet og støttet af kongefamilien. Ved hoffet taltes dengang mere tysk end dansk.
De nyudsendte missionærer gik i 1708 i gang med en oversættelse af Bibelen til tamilsk, dvs. Det Nye Testamente til at begynde med, som blev sat i trykken 1713. Dermed havde Indien for første gang fået et komplet Nyt Testamente på tamilsk. Oversættelsen af hele Det Gamle Testamente tog længere tid, og selvom Ziegenbalg var kommet et godt stykke på vej inden sin død i 1719, kun 36 år, måtte andre fortsætte det resterende, besværlige oversættelsesarbejde, bl.a. en lærd tysk missionær ved navn Johann Philip Fabricius, som var ekspert i tamilsk. En færdigtrykt tamilsk bibel så dagens lys i 1777.
Retfærdigvis må det siges, at der allerede i 1554 fandtes en slags tamilsk parlør trykt i Lissabon til brug for portugisiske missionærer til deres kolonier i Sydindien. Den var Indiens allerførste trykte bog og indeholdt også centrale skriftsteder.
Siden er den tamilske bibel som andre bibler rent sprogligt blevet opdateret, og tamilernes nuværende, reviderede oversættelse er fra 2006.
Ved Frederik IVs død i 1730 og frem til slutningen af 1700-tallet var Trankebar i sin absolutte glansperiode som indbringende handelsstation. Danmark indførte herfra bl.a. sukker, diverse krydderier som peber, kanel, kardemomme, og tekstiler, som var de danske langt overlegne. Sideløbende havde den danske mission fået godt fodfæste, og kirkerne var typisk prydet med den danske krone over indgangsdørene samt et bibelord på tamilsk. Et par hundrede missionærer rejste i de år til Trankebar.
Som tiden gik, blev Trankebar en urentabel forretning og blev afhændet til briterne i 1845. Kolonieventyret i Det fjerne Østen var slut. Missionen, som Frederik IV havde taget initiativ til, fortsatte. Men de kristne tamilere er fortsat et mindretal i forhold til hinduerne.
Men hvordan ser de tamilske nydanskere så på Danmark?
– Jeg oplevede Danmark som et absolut venligt, trygt land med gode uddannelsesmuligheder og sympatisk tolerance over for de fremmede.
Det historiske link til det danske kongehus fortjener at blive husket og fortalt. Vi har taget den tamilske bibel med os som vort kæreste eje, ikke blot for sprogets skyld, for nu er det dansk, der er på dagsordenen, men som et synligt vidnesbyrd om en dansk konges kristne omsorg for sine tamilske undersåtter. Af disses efterkommere befinder ca. 10.000 sig i Danmark, det nye og lovende mulighedernes land uden krige og blodsudgydelser.
