Verdensmestre i kristen-forfølgelse
Nigeria er nr. 13 på Åbne Døres liste over de lande, hvor troen koster mest.Voldsmænd dræbte sidste uge 27 studerende med skud eller knivstik nær byen Mubi i det nordlige Nigeria.
19 af de dræbte læste på den polytekniske skole.
Myndighederne ved endnu ikke, om der var tale om et insider-job i forbindelse med valget af skolebestyrelsen eller om den islamistiske organisation Boko Haram står bag.
Boko Haram angriber kristne og kæmper mod det vestlige uddannelsessystem. For nylig har bevægelsen bl.a. ødelagt telekommunikationsanlæg til flere millioner dollars. Normalt angriber Boko Haram kirker, skoler og regeringsbygninger.
Åbne Døres verdensrangliste for forfølgelse af kristne kan ses på www.forfulgt.dk. Nordkorea er stadig først på listen.
Bodil