USAs hærchef i Israel for at overvære militærmanøvre

USA’S generalstabschef, general Martin Dempsey, er kommet til Israel for at overvære, hvad der betegnes som den største amerikansk-israelske luftforsvarsøvelse nogensinde.
I manøvren, der nu er i fuld gang, deltager 3000 amerikanske soldater, hvoraf 1000 er kommet til Israel, mens resten er i USA og Europa og er med ved brug af computer-simulerede lang- og mellemdistance missilangreb mod den israelske hjemmefront, og tager sigte på at nedskyde indflyvende missiler.

Et tilsvarende antal israelske soldater vil være involverede.

Øvelsen, der har navnet ”Austere Challenge 12”, slutter med indsættelse af ’Patriot”-luftforsvarsbatterier.

Ordet ”Iran” omtales ikke officielt, men det står klart, at manøvren har sigte på et nært amerikansk-israelsk samarbejde under en væbnet konflikt mellem Israel og den muslimske republik.

De amerikanske styrker står under kommando af chefen for USA’s ”Tredje luftvåben”, generalløjtnant Craig Franklin, som fornylig sagde, at manøvren er en defensiv øvelse, som ikke har nogen forbindelse med ”virkelige verdensbegivenheder”.

Brigadegeneral Nitzan Nuriel, der kommanderer de israelske styrker i øvelsen, kommenterer denne udtalelse med at sige:
– Hvemsomhelst kan opfatte et budskab, som man måtte ønskes det. Den kendsgerning, at vi arbejder sammen er et stærkt budskab i sig selv.

Et af øvelsens vigtigste mål er at fremme en hurtig stationering af amerikanske missil-forsvarssystemer i Israel og prøve at arbejde sammen med israelske systemer i tilfælde af krig.

Programmet for Dempseys besøg er bl. a. møder med forsvarsminister Ehud Barak og generalstabschefen, generalløjtnant Benny Gantz.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Dempsey, der nu er på sit tredje besøg i Israel i dette år, har advaret mod et ensidigt israelsk angreb og sagt, at han ikke ønsker at være delagtig i en sådan operation.