Et nyt Mellemøsten ved at stå frem

Et nyt Mellemøsten er ved at fremstå i kølvandet på det arabiske forår.
Kortene er blevet godt blandede, og ud af ørkensandet er der kommet nye konstellationer, omfattende ikke-ventede alliancer – og fjendskaber.

Den gamle kløft mellem sunni- og shia-muslimer er stadig en grund til splittelsen i denne del af den islamiske verden.
Især Hamas-organisationen i Gaza-striben er i bevægelse, væk fra en gruppe allierede, der har omfattet et område fra Iran gennem Syrien til Hizbollah i Libanon – kendt som “shia-halvmånen”.

Om dette skriver “New York Times’, at det nye sunni-islamistiske verdenssynspunkt skubbes fremad af lande som Tyrkiet, Qatar og det nye Egypten, der – indtil den nuværende krise omkring præsident Mohammed Morsi – har vundet trækkraft, siden det arabiske forår begyndte. Denne akse viser en mere radikal ideologi end hos de vestligt-allierede.

De nye konstellationer medfører en ny uvished, ikke mindst for USA.
Men der er mulighed for større, langtids stabilitet, fordi Hamas’ nye allierede ønsker et mere roligt omåde.

“New York Times” skriver, at kampen om Syrien “er den definerende dyst i dennne opvågnende shia-sunni duel, fordi vinderen vil opnå en værdifuld strategisk korsvej. Gaza var et ‘sideshow’, omend vigtigt, fordi resultatet i Gaza har understreget vægten af denne sunni-koalition, som gav Hamas øget diplomatisk status og løfter om langt mere generøs støtte

Fhassan Khatib, vicepræsident for Birzeit Universitet og dets tidligere talsmand, siger:
– Hamas har altid argumenteret, at det er fremtiden for ændringerne i området som følge af disses revolutionære karakter, og at det er en del af de religiøs-politiske grupper, som har vundet revolutionerne.

Ifølge Khatib vil disse revolutioner berøve Iran, der er persisk, for dets vigtigste arabiske partner – Syrien. Han siger, at at dette vil kune gøre det og Hizbollah isolerede i et mere sekterisk Mellemøsten.

Khatib siger, at disse ændringer gør USA noget fortumlet, fordi det er uklart, hvad der vil komme ud af alt det, der er i gæring. De gamle moderate regimer, som USA stolede på for at gennemtvinge dets vilje, er borte – eller i det mindste stillet i skyggen af samfund, der får en indsprøjting med en ny religiøs iver, som amerikanerne har svært ved at acceptere.
– USA er en del af et landskab, der har ændret sig dramatisk, siger Robert Malley, som er programdirektør i “International Crisis Group”. Washington er fanget ved forskydningerne mellem det gamle moderat-radikale skel og det, der kan defineres som bekendelses og sekterisk loyalitet.

Området er ustabilt. Præsident Morsi er med eet gået fra at være en helt til – for mange – en fjende efter først at have fremmæglet en Gaza-våbenhvile og derefter ved at tilegne sig en uhørt magtposition. Egypten brød påny ud i flammer.

Hertil kommer, at Syrien er ved at skabe mærkelige sengekammerater, som USA, Qatar og Saudi-Arabien der alle ønsker præsident Basha Assads fald. Men arabiske Golf-penge strømmer ind i pengekisterne hos jihadistiske organisationer, der håner USA og Israel.

Ikke blot shia-muslimerne er ugunstigt stillede over for den frembrydende sunni-akse, men
også lederne af den gamle skole, som engang allierede sig med Washington.

Den gamle garde i Den palæstinensiske Myndighed (PA) kæmper for at være relevante, efter 20 års stræben for at afslutte den israelske okkupation af palæstinenisk land, men forekomer anakronistiske og forældede.

En 23-åig mand i Øst-Jerusalem siger, at modstanden har vist, at Hamas er langt bedre end Yasser Arafats forhandlingsgruppe.
– Vi troede, at fred kunne opnås ved forhandling, men det tror ingen på nu, sagde han.

Iran kerede sig ikke meget om den nyligt indgåede våbenhvile mellem Israel og Hamas. Men Egypten, Tyrkiet og Qatar ønker et mere stabilt Mellemøsten, som – siger de – kræver en afslutning af den israelske besættelse. Men den nye islamistiske regering kan ikke tale meget om en to-stats løsning, så nogle sagkyndige mener, at det er mere sandsynligt med en langtids våbenhvile.

Artiklen i “New York Times” slutter:
– Mens Hamas bevæger sig nærmere til Tyrkiet, Egypten og Qatar, vil Hamas blive svagere som en ‘modstandsbevægelse”; fordi disse tre lande ikke ønsker en sådan bevægelse; siger Talal. Atrissi, en libanisisk akademiker, der specialiser sig i araisk-iranske relationer.

Nye “forsonings”-drøftelser vil snart blive afholdt i Cairo mellem Hamas og Fatah-organisationen. Det har de prøvet mange gange tidligere, uden at komme nogen vegne, og ingen har illusioner om, hvad et nyt møde kan bringe.
De to palæstinensiske grupper har været rivaler, siden Hamas kastede Fatah på porten ved et blodigt kup i 2007. Hamas modsætter sig også Fatahs anerkendelse af Israel langs 1967-grænserne.

I Gaza by har Hamas-lederen Khaled Mashal udtalt, at Hamas aldrig vil anerkende Israel, og at der skal skabes en islamisk-palæstinensisk stat i hele Israel, Vestbred-området og Gazastriben.

Statsminister Binyamin Netanyahu tog omgående til genmæle og sagde, at Mashal “ønsker at ødelægge Israel”.