Konference om børnearbejde
Weekenden den 26.-28. marts afholdes en fælleskirkelig konference om børnearbejde i Odense.Børnemedarbejder-konferencen er en weekend med møder, workshops og seminarer. Her vil bl.a Sue Price, Dave Roberts og Andy Back fra Kingsway, Childrens Ministry, England samt storytelleren Bob Hartmann, og dukkeekvibrilisten Harry Barrett medvirke. I alt bliver der mere end 30 seminarer med aktuelle emner.
Visionen for konferencen er, at det Kristne børnearbejde i Danmark må blive bedre, og at det frivillige arbejde må blive mere målrettet på børnene og den tid børnene lever i.
Konferencen afholdes på Rosengårdskolen i Odense og er arrangeret af: Apostolsk Kirkes Børn og Unge, Baptisternes Børn og Unge, Missionsforbundets Børn og Unge, Metodistkirkens Børn og Unge, Frelsens Hærs Børn og Unge, Børne og Ungdoms Oase, Evangelisk Børnemission samt Pinsekirkernes Børn og Unge.