Dér hvor Jesus mødes med os

Jesu opstandelse er meget central for os kristne. Den kendsgerning at Jesu ikke er død, men er opstået og lever, er en trosoverbevisning, vi har hørt om, som er blevet en slags mental vished for os. Det er en grundsandhed for vores tro. Af Jørgen Mortensen
Præst i Københavns Frikirke

Det Nye Testamente har flere passager, der ligner ’bevisførelse’ for hans opstandelse, og man fornemmer, at det var vigtigt for de første kristne: Disciplene rørte ved ham, han blev set af fem tusind, og Johannes begynder sit brev med at erklære sig som øjenvidne om det, han har set, hørt og rørt ved.
Kvinderne i denne beretning er vist ikke i forventning om at møde en levende Jesus. De har vellugtende salver med for at salve en død, og de er bekymrede for, hvordan de skal få den store sten rullet væk fra indgangen til graven. De forventede, at han lå i graven. Og for mange kristne er mindet om en afdød både smukt og fyldt med fine ritualer. Men disse kvinder så med egne øjne, at graven var tom, og det rystede dem i den grad.
Hvor kan vi møde Jesus?
Ku’ du tænke dig at ’opleve Jesus’ live? Jeg tror de fleste af os kunne tænke os en forfriskende og fornyende oplevelse af Jesus, og her umiddelbart efter sin opstandelse giver han os et klart fingerpeg om, hvor vi kan møde ham.
”Sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.” Galilæa? Hvorfor dog i alverden det? Hvad skulle der være særligt ved Galilæa?
Hvorfor ikke Jerusalem, den store konges by?
I Templet ?
Eller så dog i det mindste Betlehem, Davids by, som var hans fødeby?
”Sig til dem, at han vil mødes med dem i Galilæa. Dér skal I se ham.”