Med storfamilien i Jesu fodspor

Israel er ikke kun et spændende rejsemål for voksne. I påsken tager 40 store og små rejsende dertil på familietur.
I denne påske skal norske Evy-Gunn Knotten endnu en gang til Israel, selv om hun har været der 60 gange allerede.
Som rejseleder for Sabra Fokusreiser sætter Evy-Gunn snart kursen mod Israel igen, denne gang med et rejsefølge på omkring 40 personer.

Rejselederne sammen med nogle af børnene. Foto: Privat
Familietur til Israel

– Dette er et familietur-koncept, som vi har kørt i mange år om sommeren og de sidste år også i påsken. Vi kalder det Knotten&Morken familietur, siden min mand og jeg kører dette oplæg sammen med vore venner Oddfrid og Kjetil Morken fra Bryne.
Vi er selv familiefolk og aktive i børne- og familiearbejde i vore menigheter, og gennem mange ture til Israel kom ønsket om at lave et oplæg for familier. Det er en tur for hele storfamilien, hvor program, oplæg, tempo, logistik og aktiviteter lægger op til, at folk i alle aldre kan være med, og børnene bliver guidet på deres eget sprog.
På disse ture har vi alt med fra bedsteforældre, som rejser sammen med børn, svigerbørn og børnebørn, til forældre, som rejser med børn og unge, enlige forældre, ægtepar og enlige i alle aldre.

Påske i Israel

– Der er mange, som drømmer om at opleve Israel netop under påskehøjtiden. Nu efter at vi har kørt sommerturen i mange år, blev vi efterhånden udfordret til at starte familieture i påsken.
Og hvad er bedre end at investere i en påskeferie for hele familien, hvor man sammen kan vandre i Jesu fodspor og opleve påskeevangeliet levendegjort i landet, hvor det faktisk skete? spørger Knotten.
– Hver tur opleves forskellig, ret og slet på grund af at det er nye mennesker, man har med sig hver gang, og det er med til at forme de forskellige ture.
Vi forsøger også at lægge nye typer oplevelser eller steder ind i programmet – både for vor egen skyld, og fordi vi som regel altid har nogle med i gruppen, som har været med os tidligere.
Der er fortsat meget, vi ikke har set og oplevet i Israel. Det er som en verden i miniature, siger Knotten.
Intet land som Israel
Som rejseleder har Knotten også besøgt mange andre steder i verden.
– Men ingen destinationer kan sammenlignes med Israel, fordi det er det bibelske land, hvor vi oplever vore egne rødder og besøger steder og vandrer i et landskab, vi har hørt om, siden vi var små.
Det føles som hjemme, og mine jødiske og arabiske venner og kontakter bidrager også til, at det er blevet til mange ture gennem årene, siger Knotten.

Kameltur i ørkenen for hele familien. Foto: Privat
Erfaren rejseleder

Evy-Gunn Knotten kom til Israel første gang som 18-årig. Da oplevede hun et konkret kald til tjeneste.
– Et halvt års tid senere blev jeg ansat som børne- og ungdomsarbejder i Den Norske Israelsmisjon (DNI).
På et tidspunkt blev jeg landssekretær i børne- og ungdomsarbejdet og rejste rundt i Norge i næsten 15 år. Det var i den forbindelse, at jeg begyndte at lave mine egne ungdomsture til Israel hver sommer.
Senere blev det også til ture i påsken, her var jeg rejseleder første gang i 1989, fortæller Knotten.

Ved den tomme grav Hvordan er det at være i Israel i påsken?
– Det er altid specielt, og måske ekstra specielt de sidste gange, fordi den jødiske påske faldt sammen med vor egen kristne påskefejring.
Da får man et ekstra godt indblik i Jesu og jødernes egen påskefejring. Man smager det usyrede brød og oplever de jødiske traditioner og den specielle påskeaften med sedermåltidet. Det var det sidste måltid, Jesus havde med sine disciple før sin død.
Denne oplevelse giver os et specielt nært møde med Jesu egen påske. Vi lærer også, hvordan han selv fejrede påsken som barn.
Og det giver ekstra dybde, at man selv kan gå på de steder, hvor Jesus gik i Jerusalem. Ikke mindst det, at vi kan afslutte vandringen med en gudstjeneste ved en tom grav, siger Knotten. Hun mener, at det er stærke opplevelser.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Styrker troen

– Og mere end en gang har vi oplevet nogen, som er blevet styrket i troen og har taget et valg for Jesus.
Ellers er påsken også en usædvanlig skøn tid, fordi Israel stadig blomstrer, før sommeren kommer for alvor, og man kan se, som Bibelen siger, at ørkenen blomstrer.

Hvordan er det at have børn med på disse rejser?
– Denne rejse er også for børn og unge, og det er ikke sådan, at de bare er med mor og far eller bestemor og bestefar på tur. Hele idéen er, at børnene skal have lige så stort udbytte af turen som de voksne, og dermed planlægger vi program og aktiviteter derefter.
Det er en fryd at få lov til at guide børnene og lade dem blive virkelig kendt med Bibelen og med Jesus gennem at besøge hans land og folk. Det er ingenting, som giver mig større glæde, siger Knotten.
Hun har store forventninger til årets påsketur.
– Jeg har de samme forventninger som altid, at Herren skal give os en velsignet tur for små og store, og at vi skal være til velsignelse for dem, vi møder på vores rejse, og at turen skal blive en investering for livet for dem, der er med.

Af Kristin Winther Jørgensen, KPK


Artiklen fortsætter efter annoncen: