En fremtid fyldt med Passion
Åh – jeg elsker de store stævner. Som de sommerstævner, der netop er løbet af stablen mange steder i landet. Der hvor vi samles flere hundrede eller tusinde mennesker.
Der hvor vi møder de ”gamle” venner og hvor vi oplever fornyelse. For mange er lovsangen noget af det bedste. Der, hvor vi er flere end normalt, og hvor taget eller teltet er lige ved at lette.
Det var præcis den fornemmelse jeg fik, da jeg første gang satte Passion: Let The Future Begin på. Dette er stævnelyden! Selvom de stævner jeg har deltaget i ikke helt har haft samme størrelse som Passion. Passion er en stor konference for 18-25-årige. Den er blevet afholdt siden 1997. I 2013 deltog 60.000 unge mennesker.

