LEGO-penge til samlivskursus
Samlivskurset PREP, The Prevention and Relationship Enhancement Program, har fået bevilget 1,5 mio. kroner fra Ole Kirks Fond.Kurset, der blev introduceret i Danmark sidste efterår, er et træningskursus for par og bygger på et kristent værdisæt.
Ved at give deltagerne redskaber til at kommunikere og løse konflikter ønsker PREP at styrke og forbedre par- og familieforhold.
Det tildelte beløb kan dække langt den største del af den nystartede forening PREP-DKs udgifter de næste halvandet år. PREP-DK har to ansatte, men der udover er omkring 100 ledere uddannet på kurser til at holde lokale PREP-kurser.