Kronprins Frederik besøger Israel
Der er stadig mere opmærksomhed i israelske medier omkring kronprins Frederiks snarlige besøg i Jerusalem – det første fra et nordisk kongehus siden den norske kong Sigurd Jorsalfars pilgrimsfærd hertil for 1000 år siden – i anledning af 70 året for redningen af de danske jøder til Sverige i oktober 1943..
Nu har også en af Israels største statsvidenskabelige kapaciteter, professor Shlomo Avineri, fra Det hebraiske Universitet, udtalt sig om kronprinsens besøg.
Han siger i et eksklusivt interview med Deres korrespondent, at hans kendskab til dansk og nordisk historie er begrænset, men han tegner sig alligevel for nogle udtalelser, der stiller kronprinsbesøget i et andet perspektiv end det gængse.
Avineri siger, at som et lille folk er det forståeligt, at danskere må have følt et slægtskab med det jødiske folk, og at det i høj grad var gudfrygtige protestanter, der hjalp de danske jøder, og det gjorde tillige en historisk tolerance gennem århundreder, ikke blot i Danmark, men også i Altona, der var under den danske krone, hvor sefardiske jøder fandt ly.
Videre siger professor Avineri:
– Den kendsgerning, at antallet af danske jøder ikke var stort, hjalp med i redningsaktionen, hvortil kommer nærheden af Sverige – noget tilsvarende ville ikke have været muligt i andre lande uden nære neutrale naboer. Også naturen af den tyske besættelse af Danmark var “let” efter nazi-standard, og det var enestående med danske statsinstitutioner, kongen, regeringen og administrationen stort efterladt intakt, men også – så vidt jeg ved – at der var elementer af de danske hemmelige tjenester – alt dette muliggjorde redningsoperationen, til ikke blot at have haft gode intentioner, men at have en organisatorisk infrastruktur, der gjorde det muligt og effektivt.
Han slutter:
– Men selv om man kan argumentere for, at der var en enestående kombination af disse elementer, var roden til dette den grundlæggende anstændighed og humanitet hos det danske folk, som var parat til at tage en risiko og gøre brug af muligheden, der var i de lokale omstændigheder – at gøre det rigtige, som andre folk under lignende forhold næppe ville turde gøre.