Bibellæser-Ringen spreder glæden
Med en aftale med Ingolf Henoch Pedersen sætter Bibellæser-Ringen nyt fokus på undervisning.
Bibellæser-Ringen ønsker at intensivere arbejdet med at inspirere mennesker til at åbne og læse i Bibelen.
Derfor har Bibellæser-Ringen lavet en aftale med den foreløbig første ”bibelinspirator”: Ingolf Henoch Pedersen.
Bibelinspirator
At være bibelinspirator vil sige, at man vil inspirere mennesker til at læse i Bibelen, og for Ingolfs vedkommende vil dette ske gennem forkyndelse og undervisning i og om Bibelen. Mange vil kende Ingolf som en passioneret forkynder og underviser, og han brænder for, at det bibelske stof bliver formidlet ind i den tid og kontekst, som vi lever i i dag.
– Derfor er vi fra Bibellæser-Ringen glade for, at Ingolf har tilbudt at stille sig til rådighed som underviser på undervisningsdage, bibelkurser eller mødeaftener rundt omkring i hele landet, fortæller Landsleder Lasse Holmgaard Iversen.
På blr.dk vil man under ”Bibelinspirator” kunne finde kontaktoplysninger og et foredragskatalog, så det er let for arrangørerne at finde idéer til emner.
Ingolf tager også gerne imod forslag og ønsker om emner, som ikke er angivet i kataloget!
Kompetent underviser
Med det nye tiltag stiller en kompetent underviser sig til rådighed, så det er let for lokale eller regionale grupper at arrangere et bibelkursus, undervisningsforløb eller ”minibibelskole”.
Bibellæser-Ringen opfordrer også til, at man i ressourcestærke fællesskaber tager ansvaret for at arrangere bibelundervisning, hvor andre fællesskaber inviteres med, så flere får god og relevant bibelundervisning.
Eva
I