Indsamling gav 87 mio.
DRs indsamling ’Når mor mangler’ den 1. februar skaffede hele 87 millioner kroner til bl.a børn og udsatte familier i Zambia, skriver Folkekirkens Nødhjælp.
Lørdag den 1. marts lykkedes det under et stort anlagt indsamlingsshow på DR1 at indsamle hele 87 millioner kroner – det er 11 millioner mere end sidste år.
Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, er både imponeret og taknemmelig for det flotte resultat.
– Det er en fantastisk flot donation, som danskerne og det danske erhvervsliv har givet. Med de penge kan vi skabe en nye livsmuligheder for tusindvis af børn over hele verden, siger han.
Hjælpen redder liv
Henrik Stubkjær har netop besøgt Folkekirkens Nødhjælps projekter i Etiopien. Her mødte han børn, som har mistet deres forældre pga. hiv og aids. Men til trods for de triste skæbner var der også tegn på håb.
– Jeg har set, at hjælpen rent faktisk virker. Jeg mødte en kvinde, som havde været døden nær, men hun fik livsvigtig medicin i tide, og nu har hun et normalt liv.
Det betyder, at børnene stadig har en mor, som kan tage sig af dem, fordi hun fik vores støtte til at købe medicin, understreger Henrik Stubkjær.
Penge til Zambia
Folkekirkens Nødhjælp er en af de 12 organisationer, som får andel i de penge, der blev indsamlet i årets Danmarks Indsamling. Midlerne vil blive brugt til at hjælpe børn og udsatte familier i Zambia. Læs mere på http://www.noedhjaelp.dk/.