Motivation er altafgørende…

Jeg er folkeskolelærer og altid på jagt efter nye metoder eller emner, der kan motivere børnene, men det er ikke altid let at vide, hvad der motiverer bedst…

Forleden havde jeg idræt med min 2. klasse. En dreng kom hen til mig og bad mig binde snørebåndene på sine nye sko. Jeg snakkede straks om et muligt snørebåndskursus, alt imens jeg bandt drengens sko. Han var tydeligvis uinteresseret i mit kursustilbud, men godt tilpas med resultatet med skoene og løb på banen til de andre.
Efter en god times bevægelse stod den på bad og omklædning. Og inden der var gået mange minutter, var drengen med skoene færdig med at bade og klar til at gå tilbage til klasse. Han plejer aldrig at være ret hurtig, så jeg måtte jo spørge, om han virkelig havde været i bad. Drengen svarede, at jeg kunne selv mærke, at hans hår var vådt. Den var god nok, men en erfaren idrætslærer kan også stikke hovedet ind under vandhanen og falder ikke så let for den slags forklaringer!
Jeg spurgte endnu engang drengen, om han havde været i bad… ”tror du ikke på mig”? spurgte han vantro. Og jeg var nødt til at svare, nej… Temmelig frustreret kom det: ”jamen hvorfor tror du ikke på, jeg har været i bad”? Og jeg kunne kun svare ved at pege på hans fødder, der stadig var iført de flotte idrætssko, med mine fine sløjfer!!
Uden flere ord hjalp jeg ham af med skoene, og han smuttede i bad…
Og sådan kunne en fin historie jo ende, men det allerbedste skete først dagen efter…
Om morgenen blev jeg mødt af den samme dreng, der glædesstrålende fortalte, at jeg skulle se noget. Og joh, hjemme havde han nu trænet, så han uden problemer kunne præstere 2 perfekte sløjfer på sine nye sko…
Se det var den motivation, han havde brug for!