Gruppe for pårørende startes op i Christiansfeld
Tyrstrup Kirke i Christiansfeld vil starte en gruppe op som frirum for ægtefæller og andre pårørende til alvorligt eller kronisk syge.
I Christiansfeld er der ikke et sådant tilbud, og derfor er en gruppe lokale frivillige med bred erfaring bl.a. fra sundhedsvæsnet gået sammen om at oprette en pårørendegruppe. Gruppen vil blive knyttet til Tyrstrup kirke, men kan benyttes af alle sogne i den gamle Christiansfeld kommune.
Pårørendegruppen er en del af den forholdsvis nystartede Kolding Provstis Menighedspleje, hvor 11 sogne er gået sammen om at starte initiativer lokalt med udgangspunkt i de lokale kirker.
Gruppen startes op d. 26. maj, og der holdes et orienteringsmøde for alle om det nye tilbud d. 12. maj med oplæg af sygeplejerske og koordinator i Kolding Provstis Menighedspleje, Annette Langdahl.
Krista