Ateistiske fallit- erklæringer

Med udgangspunkt i, hvad erklærede ateister har skrevet, påviser Søren Matthiesen i bogen Rygtet om Guds død, at en ateistisk livsholdning ikke holder.

Forfatteren gennemgår i bogens to hovedafsnit først J.P. Jacobsens to romaner Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880) og dernæst Nietzsches skrifter fra 1880’erne, ikke mindst Also sprach Zarathustra, hvori Gud erklæres for død. Titelfiguren i begge nævnte romaner kæmper en hård kamp for at fastholde, at der ikke findes nogen Gud, og tage konsekvenserne af det, hvilket kulminerer i et ateistisk credo lagt i munden på Niels Lyh-ne. If. det er mennesket sin egen gud qua det overmenneske, der selv bestemmer, hvad der er godt og ondt eller sandt og falsk.
En ”sidegevinst” for den, der er sin egen gud, er en total relativisme på moralens område: ”hvis det enkelte menneske ikke er forpligtet over for andet end sin egen naturs instinkter og tilbøjeligheder, må følgen blive, at alt er tilladt”. Denne relativisme fører Nietzsche til vejs ende med sin omvurdering af alle værdier og herremoral, hvor alt ikke bare er tilladt for overmennesket, men også gavnligt, og det postuleres, at det ligefrem vil være sundt for overmennesket at være grusom mod andre (= de svage).
Det sker alt sammen i oprøret mod den Gud, der er Skaberen og har præget sin lov i mennesket – for at udslette enhver tanke om Gud og al kristen moral som udtryk for svaghed og forarmelse af livet. Men hverken J.P Jacobsen eller Nietzsche magtede at leve op til deres egne ”store” idealer; begge ”bukkede under” for den konflikt eller splittelse, deres stræben skabte i dem.
Til analysen af splittelsen inddrager Matthiesen det ene af Kierkegaards to psykologiske hovedværker, Sygdommen til Døden (1849). Kierkegaards udgangspunkt er, at det er umuligt for noget menneske at slippe helt for gudsforholdet, og enhver, der i trods forsøger at gøre det alligevel, oplever en indre splittelse mellem at være det, man er (som skabt af Gud), og at være det, man vil gøre sig selv til (i sit oprør mod Gud). Splittelsen fører til den fortvivlelse, som Kierkegaard kalder sygdommen til døden.
Søren Matthiesen inddrager også Dostojevskij (romanen Brødrene Karamazov fra 1880) og i et afsluttende afsnit forskellige andre måder at imødegå de herskende strømninger i kulturlivet på.
Absolut en interessant og læseværdig – og læsbar – bog.

Søren Matthiesen: Rygtet om Guds død
– En tanke og dens fallit • 136 sider • 199 kr. • Hovedland