Når det sunde bliver usundt

Arne Tord Sveinall
Arne Tord Sveinall

Arne Tord Sveinall underviser om miljøet i menighederne på en temadag den 19. august arrangeret af Evangelisk Alliance i Sankt Hans Kirke, Odense.
– Af og til udvikler menigheder usunde træk. Ingen menighedsledere ønsker det, men det sker. Temadagen sætter fokus på disse sunde som usunde træk for at skærpe vores opmærksomhed som ledere, oplyser Evangelisk Alliance.
Arne Tord Sveinall er institut-lektor ved Institutt for Sjelesorg, Modum Bad i Norge. Han har specialkompetence i nyreligiøsitet og sekterisme og mange års erfaring i samtaler med mennesker med usunde erfaringer fra religiøse og kirkelige miljøer. Arne Tord har også skrevet og bidraget til flere bøger om emnet.
Temadagens to foredrag får følgende indhold:
1) Hvilken type menighedsfællesskab ønsker vi os egentlig? Hvad sker der, når nærhed bliver tæthed, når mennesker kryber ind under huden på os, eller når lederprofilerne veksler mellem charmør og tyran?
2) Hvad sker der med mennesker, når længslen efter at høre til i en menighed bliver mødt med usunde træk?
Foruden de to foredrag vil temadagen byde på en panelsamtale med deltagelse af en frikirkeleder, en folkekirkeleder samt Arne Tord Sveinall.
Bodil