Nye bøger for de allermindste

To nye „børnebibler“ for de mindste. Den ene om engle og den anden med ynglingsfortællinger fra BibelenDejligt med noget nyt på børnebogsfronten. Flot illustrerede og i holdbar kvalitet med tykke sider af karton. Begge med lukkemekanisme og hank.

Englebibel

Den lille Engle-Bibel er en ny bog for småbørn, den er lavet med bøjelige sider af karton, så den kan holde til lidt af hvert. Den kan tørres af, hvis der kommer for mange fedede fingre på. Den har lås og håndtag så man kan bære den som en lille kuffert, meget praktisk.
Bogen indeholder bibelvers om engle og deres tilstedeværelse gennem hele Bibelen og i vores hverdag idag. På hver side er der et bibelvers om engle og en illustration der passer til.
Dette er ikke en bog man læser fra start til slut. Jeg synes det kræver, at man selv kommenterer og snakker om versene/billederne.
Målgruppen er 0-3 år, men jeg tror godt man kan udvidde det til 0-6 år. De allermindste kan kigge på de farverige illustrationer og de lidt større læse sammen med far og mor og senere selv.
Jeg kiggede i bogen sammen med mine to sønner på 1 og 3 år. Simon den mindste var mest interesseret i at bladre i bogen og se på de flotte illustrationer. Og åbne og lukke låsen. Mens Lucas på tre godt ville sidde og læse og kigge billeder sammen med mig. Der var åbenlys begejstring fra dem begge.
Et godt og anderledes bud på en ”børne(engle)bibel”

Den lille Engle-Bibel
64 sider • 79,95 kr.
Scandinavia 3531 0330
Nyt livs Forlag 7456 3343

Bærbar Bibel

Min første bærbare er en ny bog for børn fra 3 år, den indeholder ynglingshistorier fra Bibelen, der er genfortalt nemt og enkelt for børn. Bogen er utrolig flot illustreret med tegninger i stærke farver. Med sider af karton så den er nem at bladre i for børn og holdbar. Der er lås og hank, og dermed titlen ”Min første bærbare”.
Min første bærbare indeholder fortællinger fra både Ny- og Gammel Testamente. Til hver fortælling er der et spørgsmål, så man selv kan snakke sammen om historien.
Jeg gav bogen til min søn Lucas på 3. Han var meget begejstret for bogen og synes den var spændende, de farverige illustrationer tiltrak stor opmærksomhed. Vi har læst i den flere gange, hver gang skal vi læse historien om Moses og det røde hav, og gerne flere gange i træk – det er åbenbart blevet hans ynglingshistorie. Den ene gang vi sad og kiggede i den sagde han: ”hvor er Jesus”, og så måtte vi finde en af historierne om Jesus. Min første bærbare er en rigtig god introduktion for børn til Bibelen. Dog synes jeg ikke det havde gjort noget, hvis den var genfortalt endnu mere ”barnligt”, i hvertfald med henblik på de yngste. Men det kan man jo selv gøre, det gjorde jeg nogle steder da jeg læste den.

Min første bærbare
24 sider • 129 kr.
Lohses forlag

Britt Skov