”Jeg mødte Gud i mørket” fortæller skuespilleren Bodil Jørgensen

– Jeg kunne ikke se, hvordan han så ud, men jeg følte, at han smilede til mig, og jeg vidste, at han ville hjælpe mig, siger skuespiller Bodil Jørgensen, som her fortæller mere om sit stærke møde med Gud og den alvorlige ulykke i sommer, som var ved at koste hende livet.

Da Bodil Jørgensen i sommer var udsat for en alvorlig ulykke under en filmoptagelse, nævnte man det om aftenen i tv-avisen. Der lød et suk og et ”åh nej” gennem hele den danske befolkning.

Denne elskede skuespiller, som utallige gange på scenen, på lærredet og i tv har fået folk til at ligge flade af grin og har rørt dem så meget, at de har tudet spandevis af tårer, er blevet folkeeje.
Når man fortæller en ekspedient i en forretning, at man har travlt, fordi man skal ud og interviewe Bodil Jørgensen, siger vedkommende: Hvordan har hun det? Er hun blevet rask? Hils hende og ønsk hende god bedring. Og Udfordringens udsendte startede derfor med at spørge Bodil Jørgensen, hvordan hun har det?
– Jeg har det i hvert fald betydeligt bedre, end jeg havde for syv måneder siden, lige efter ulykken. Jeg har svært ved at gå, og løbe kan jeg slet ikke, men det er måske meget godt lige at tage en slapper, for jeg ønsker ikke at leve så hektisk, som jeg gjorde før ulykken. Da var jeg ofte kun hjemme et par timer om dagen. Det duer ikke, for jeg elsker min familie og ønsker at tilbringe så meget tid sammen med dem, som muligt. Ulykken har gjort mig mere bevidst om, hvad der er vigtigt her i livet. At man skal elske sine nærmeste og sætte pris på, at de er her. Men jeg ønsker også at være noget for mine medmennesker, hjælpe dem og i det hele taget hver dag gøre mit bedste for at gøre det gode.

Alvorlige skader

Bodil Jørgensen har været ude for tre meget alvorlige ulykker i sit liv. Efter de to første ulykker tænkte hun, at hun nok ikke ville komme ud for mere af den slags, men den tredje, meget alvorlige ulykke, som skete i sommer, var nær ved at koste hende livet. Skaderne var ikke små milde knubs og nogle enkelte hudafskrabninger på knæ og albuer, nej denne gang var begge lunger klappet sammen, nyrer og lever var perforerede, samtlige ribben var brækket, der var brud på hofte og skamben, og begge kraveben var brækket – det ene var helt knust.
I sin nye bog: Gennem bly og græs, som Bodil Jørgensen har skrevet sammen med journalist Dorte Kvist, fortæller hun mere detaljeret om, hvordan hun havde det, da hun lå på hospitalet efter ulykken.
– Jeg kom i kunstig koma, hvor de kan vække én hele tiden. Jeg bed vist meget i slangen, som gav mig ilt, og kunne derfor ikke få ilt nok, så min krop begyndte at ryste så voldsomt, at personalet scannede mig for at se, om der skulle være sket noget med min hjerne. Det var der heldigvis ikke.

Mødte Gud i mørket

I fem døgn lå Bodil Jørgensen i respirator med en slange ned gennem halsen og kunne ikke tale med nogen.
– Jeg følte, at jeg var tæt på at dø. Min verden var braset sammen, og jeg havde mistet alt det, der forbinder mig med verden og livet. Jeg var et sted, hvor alt var sort, dér hvor der ingenting er. Og præcis dér oplevede jeg, at Gud kom.
– Jeg har altid troet, at når jeg engang mødte ham, ville han komme som et strålende hvidt lys. Men han kom i mørket. Jeg kunne ikke se, hvordan han så ud, men jeg følte, at hans ansigt var mildt, og at han smilede til mig. Og jeg vidste, at han ville hjælpe mig.

Frygt ikke, tro kun

Bodil Jørgensens far, der var klar over sindets skrøbelighed, fandt stor trøst i troen på Gud.
– Man kunne slet ikke anfægte hans tro, som han har givet godt videre til mig, fortæller Bodil Jørgensen.
– Da min far døde i 2002, besluttede jeg og min familie, at der på hans gravsten skulle stå: Frygt ikke, tro kun. Disse stærke ord, som Jesus nævner mange gange i Bibelen, passede fantastisk godt til ham. Og de passer også godt til mig.
– Min far var et nysgerrigt og et søgende menneske, som skønnede på alt, hvad han fik i livet, og den taknemmelighed blev kun forstærket i hans alderdom. Det er vigtigt, at vi husker på at falde på knæ og takke for alle goderne en gang imellem.
Næstekærlighed
Bodil Jørgensen har svært ved at sige nej, for at sige det mildt. Men efter ulykken, hvor hun ikke har så mange kræfter, bliver hun nødt til at sortere kraftigt i møder og interviews. Men en ting som stadig er vigtig for hende, er at tale med mennesker.
– Mange har fortalt mig, at jeg skal passe bedre på mig selv og ikke sidde en hel nat og bare lytte til folks snak. Men hvorfor ikke? Er der et ulykkeligt menneske, som har brug for at lette sit hjerte og tale om sin sorg og svære skæbne, kan og vil jeg ikke bare gå min vej. Jeg ønsker at tage mig tid til at lytte og hjælpe.
– Hvis vi dog bare kunne formidle budskabet om næstekærlighed stærkere i handling. Gud sendte sin søn til os fejlbarlige mennesker, og denne søn vælger hele tiden det menneske til, som står længst udenfor fællesskabet, og som er dømt, bespottet af andre mennesker. Den historie i Bibelen syntes jeg vi skal tage til os.

Guds ord gør mig glad

Bodil Jørgensens tro bliver stærkere og stærkere, jo ældre hun bliver. Hun har nu fået Bibelen over på sin iPad, så hun kan læse evangeliet i de mange pauser og den lange ventetid, der altid er under filmoptagelser og tv-produktioner.
– Når jeg læser Guds ord, fyldes jeg af en utrolig glæde. Jeg får mod og styrke til at gøre ting, som ikke faldt mig let før.
Jeg læser lignelserne, som jeg elsker og kan fundere over i lang tid, og jeg læser om alle de umulige krav, som Jesus stiller, som fx at blive barn på ny. Det ved jeg godt, at jeg ikke kan, men at forstå det og alligevel prøve, det er tro for mig. Vi bliver ikke uskyldige børn igen, men det er et smukt billede at have for sig. Hver dag begår vi fejl, og det vil vi altid gøre.
Vi har ikke næstekærlighed nok til denne verden, og derfor har vi brug for tilgivelsen og nåden. Tænk, at den så er der. Det er underet.

Elsker julen

– Julen er den højtid, jeg elsker allermest. Jeg kan blive helt euforisk af glæde over, at et lille barn blev født julenat. At vente på HANS komme er for mig en kæmpestor og en skelsættende ting.
– Guds plan med at sende sin søn som menneske til jorden for at lære os at blive mennesker, er genialt udtænkt.
– Ventetiden på hans komme kan vi jo bruge til at tilgive dem, der har gjort os ondt. Gud har tilgivet os vores synd, derfor må vi selvfølgelig også tilgive andre deres.
Vi kan også bruge ventetiden på HANS komme til at gøre det gode. Og selv om vi måske kommer til at gøre det onde dagen efter, er det stadig vigtigt, at vi gør os umage og igen forsøger at gøre det gode.
– Afsky det onde, og gøre det gode, står der i Romerbrevet. Det syntes jeg er et af julens vigtigste budskaber. Den eneste måde hvormed vi kan bekæmpe alt det onde, som er omkring os og i os, er ved at gøre det gode og vende ryggen til det onde.
Bogen ”En rejse gennem bly og græs” om Bodil Jørgensens liv kan købes på forlaget: People’s Press. 299,95 kr.