På eftersøgning i bibelhistorien

Bog med computerspil et godt bud på julegave til børn i de første skoleårEt sjældent samarbejde mellem det fri-/fælleskirkelige forlag Scandinavia og Logos-Media – forlaget, der har base i Luthersk Missionsforening – har resulteret i udgivelse af en Mini Mike-bog.
Mini Mike-bog? Ja, en „bibelsk“ pendant til de populære Find Holger-bøger.

Søg – og søg …

Men ikke nok med, at man skal finde Mini Mike – det er dog nogenlunde til at klare – der er masser af andre ting, man skal lede efter i de store farvelagte tegninger, fx arbejdere på rulleskøjter (det var dem, der var med til at bygge Salomons tempel)!
Til hver tegning er der ud over spørgsmål en indledende kommentar og en kort bibeltekst om det, tegningen forestiller. På den måde får børnene et lille indtryk af 14 historier fra Gammel og 14 fra Ny Testamente.

Computerspillet


Når man starter computer-spils-versionen af „find Mini Mike“-bogen, er det dette billede, der kommer frem på skærmen. Nederst i billedet ligger en bog, som Mini Mike kikker i, og som viser sig at indeholde udelukkende helt blanke sider. Opgaven er at få fyldt noget på disse sider, og det, der kommer ud af at løse opgaven, er Søg og find i Bibelen …
Opgaven er ikke specielt vanskelig, men det er et problem, at alt foregår på engelsk, for de børn, der har lyst – og måske også tålmodighed – til at bruge tid på den, skal sandsynligvis findes blandt dem, der endnu ikke har lært engelsk. Målgruppen for spillet er ikke de engelskkyndige – de skal have meget mere „action“.
NJV

Søg og find i Bibelen
(bog med pc-spil)
64 sider • 139 kr.
Scandinavia i samarb.m.
LogosMedia