Er forkyndelsen god nok?
– Det hedder missionsuge, men der er da godt nok ikke meget mission over det, siger en tilhører om det, der skulle være vækkelsesprædikener.
Udtalelsen findes i en ny rapport fra Kristent Pædagogisk Institut. ’Projekt God Forkyndelse’ bygger på svar fra tilhørere og forkyndere på ’kirkens højrefløj’.
Folk hører det de forventer
Selve forkyndelsens fokus vurderes ikke altid ens af prædikanterne og deres tilhørere.
Også alder og ’mødevanthed’ betyder noget for det, man mener at høre: hvis man er kommet i en kristen sammenhæng i flere år, vil man ofte mene, at prædikanten sagde noget om fx mission eller om evigheden. Men den beskrivelse genkender de nyere medlemmer ikke altid!
Rapporten God forkyndelse kan frit downloades fra projektets hjemmeside:www.godforkyndelse.dk
Organisationer der er med i Projekt God Forkyndelse
Dansk Bibel-Institut, Den danske Israelsmission, Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Indre Mission, Kristeligt Forbund for Studerende, Kristent Pædagogisk Institut, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Menighedsfakultetet og Ordet og Israel.