Statsministerens menneskesyn
Statsministeren har peget på, at homoseksuelle par skal have ret til insemination og adoption – må man spørge, hvilket menneskesyn statsministeren har?
Kristendemokraternes politik bygger på det kristne menneske- og livssyn. KDs menneskesyn betyder at alle mennesker har samme værdi, vi er alle lige, men ikke ens. Uanset om Anders Fogh måtte have en anden opfattelse eller tro på hvordan skabningen er blevet til, er det dog sådan, at der skal en han og en hun til, for at der bliver en tredje.
Det betyder, at vi har nogle fælles basale behov, hvoriblandt kærligheden er den vigtigste.
De børn, der bliver adopteret, har meget sjældent oplevet mors og fars kærlighed, og det er den, de skal have.
At to mennesker af samme køn vælger at leve sammen, er deres sag, men de må selv tage konsekvensen , hvilket fra naturens side betyder uden børn, og det skal vi mennesker ikke lave om på, bare fordi vi skal være søde ved de homoseksuelle.
Der er sjældent forskel på graden af mors og fars kærlighed, men de er forskellige i deres måde, at elske på.
Mor og far er vores største identifikationsfigurer.
Børn skal have alle chancer for, at blive hele mennesker.
(forkortet af red.)
Inge Ibsen Fomcenco
Folketingskandidat
for Kristendemokraterne