Soldatens bøn på ny CD fra KFUMs Soldaterhjem

s4_altidfrejdigI forbindelse med KFUMs Soldatermissions 125 års jubilæum sidste år skrev fem forfattere nye salmer til soldaterne. De er nu udgivet på CD’en Altid frejdig.
Salmebogens ’Soldatens bøn’ har været udgangspunktet for de fem nye salmer. Den sidste strofe i en af dem lyder: Lyset bliver natteblåt/ og mørket tager magten/ Gud for alt hvad der er godt:/ send engle med på vagten.
De øvrige sange på CD’en er mere traditionelle danske sange og salmer, bl.a. I Danmark er jeg født og Altid frejdig i to forskellige versioner.
CD’en er produceret af frivillige med tilknytning til KFUMs Soldatermission. En af solisterne er Lene Svendsen-Tune, der selv er veteran fra Irak og tidligere leder af soldaterhjemmet i Holstebro.