Kø til gudstjeneste i gravhaven

ISRAEL – Folk stod påske morgen i kø for at komme til gudstjeneste ved Jesu tomme grav i Jerusalem. 643 personer deltog i den skandinaviske gudstjeneste, som blev holdt af pastor Ulf Ekman fra Livets Ord i Sverige.Der har ikke været så mange mennesker på et skandinavisk møde i påsken, siden intifadaen startede i sensommeren 2000. Derfor bringer samlingen bud om, at turister og pilgrimme kommer tilbage til Det hellige Land.
-Ulf Ekman havde selv en gruppe på 311 mennesker med sig, fortæller Roar Sørensen fra Livets Ord.

Gordons Golgata

Folk fra de gamle kirkesamfund går til Gravkirken indenfor bymurene, som de mener står på Jesu gravsted. De protestantiske kristne går normalt til Gordons Golgata hvor der er et hovedskalssted, en have og en tom grav, sådan som det er beskrevet i Bibelen. Ingen kan i dag sige med sikkerhed, hvad der er det rette sted.
-Denne grav er perfekt til at vise, hvordan det kunne have set ud. Her kunne det have været, men det betyder intet. Det vigtige er, at det fandt sted, sagde Ekman.
I sin prædiken sagde han, at syndebyrden blev betalt, og den magt, som døden havde over mennesket, blev brudt og tilintetgjort af Jesus.
-I 2000 år har nåden lyst frem fra Jesu tomme grav. Det betyder ikke, at livet bliver problemfrit og uden anfægtelser, men løsningen er hans nåde.
Ekman sagde videre, at du har taget imod Hellligånden, hvis du er troende.
Ulf og Birgitta Ekman har de seneste år boet i Israel, hvor Livets Ord har sit informations- og studiecenter. Om nogle måneder flytter de tilbage til Uppsala i Sverige.