Flygtede fra forbandelse i familien

Moise og Liddye Mayele skulle begge
have været ofret til onde ånder i
Congo, men undslap ved at råbe
til Gud om hjælp
– og de hjælper nu andre ud
af okkulte bindinger,
mens de opholder sig som
FN-flygtninge i et
afrikansk nabolandLiddye voksede op i velhavende omgivelser og tog selv en universitetsgrad i økonomi, men der var noget uhyggeligt ved hendes familie: Pigerne døde inden de fyldte 32 år…
Liddye er datter af en tidligere minister i Mubutus regering i Congo. Hendes far nåede dog at træde ud, før Kabila tog magten, og han arbejder nu for en international organisation og er i øvrigt nu gift med en svensker.
Men Liddye lagde mærke til, at der skete noget med pigerne i familien…

– De døde åbenbart af tilfældige sygdomme eller uheld, men jeg opdagede, at det var min onkel, der havde „solgt“ pigerne i familien til okkulte marabuer til gengæld for, at de lovede ham økonomisk fremgang. Jeg vidste, at det snart ville blive min tur.
Den slags foregår ofte i Congo, hvor der sker mange skjulte drab som ofringer til de onde ånder, forklarer Liddye.
Efter en ulykke, som hun slap levende fra, blev Liddye mere og mere desperat, og som 28-årig besluttede hun at bede Jesus Kristus om hjælp:
– Når vi er oppe imod de onde magter, så er der kun én, der kan hjælpe os, og det er Jesus, fastslår Liddye, som nok var opdraget i en katolsk kirke, men familien var ikke praktiserende, og hun beskriver faderen som hedning.
Selv søgte hun kontakt med kristne, som kendte til at befri plagede mennesker fra okkulte bindinger, og ved deres bønner blev Liddye befriet for dæmonisk indflydelse. Hun overlevede sit 32. år og fylder snart 40 år. Men at der ikke blot var tale om fantasier og overtro, viste sig, da søsteren kort efter døde:
– Jeg advarede min søster og sagde, at hun skulle få Jesus til at beskytte sig, men hun kunne ikke beslutte sig. Hun vidste godt, hun var i fare, men ville vente… Så døde hun desværre.

Liddye besluttede nu, at hendes personlige redning fra familieforbandelsen skulle komme andre til gavn. Selv om hun med sin gode uddannelse og fine forbindelser nemt kunne få et godt job, besluttede hun sig for at bruge al sin tid på at befri andre for dæmonisk indflydelse sammen med sin mand, Moise, som hun mødte kort efter.
Også Moise har mærket den uhyggelige okkulte dyrkelse af onde ånder, som er udbredt i Congo:

– Mine ældre søskende var også døde en efter en. Jeg blev selv sendt til en landsby hos noget familie, hvor jeg skulle bo sammen med min bror og søster en tid, fordi mine forældre var døde. Da jeg ankom, fik jeg at vide, at min bror var død dagen før, og min søster var nu også syg.
Jeg blev klar over, at der foregik noget skummelt og stak af og holdt mig skjult. Jeg vidste også, at nu var det kun Jesus, der havde magt nok til at beskytte mig, så jeg råbte til ham om hjælp, og han reddede mig, smiler Moise taknemlig.

– Imens befandt min eneste overlevende bror sig i en anden landsby nær grænsen til Angola. Jeg blev pludselig klar over, at jeg skulle bede for ham, fordi han var i fare. Samme dag sendte Zawimbi sine tropper ind over grænsen og dræbte alle mænd og drenge i landsbyen, hvor han boede. Soldaterne skød også efter de drenge, der flygtede, bl.a. min lillebror, som blev ramt i venstre overarm. Men han gemte sig i en flod. Han var nødt til at holde sig under vand for ikke at blive opdaget, og det utrolige skete, at han kunne holde det ud i næsten en halv time. Det var et mirakel. Til sidst forlod soldaterne stedet, og han flygtede i otte dage i junglen, fortæller Moise.
– Jeg fik imens på fornemmelsen, at jeg skulle tage til lufthavnen for at møde ham dér. Det må have været Gud, der sagde det til mig, for da jeg kom derud, var han der!
Hans overarm var allerede inficeret, og jeg fik ham hurtigt på hospitalet, hvor doktoren sagde, at de var nødt til at amputere armen.
– Nej, sagde jeg. Jeg ville ikke have, de skar hans arm af. Vi stak så af fra hospitalet og bad i stedet uafbrudt for, at armen måtte blive rask, – og armen blev virkelig rask igen efter nogle dage.

Moise, som hedder Mayele Kasassa til efternavn, arbejdede først indenfor diamant-industrien, men da han mødte Lyddie besluttede de at arbejde fuldtids for Gud som præstepar i en protestantisk frikirke, der havde „åndelig krigsførelse“ imod de onde magter som sit speciale.
På grund af borgerkrigen i Congo måtte de flygte til Centralafrika, hvor de boede tre år i hovedstaden Bangui. Her oprettede de en lille frikirke og hjalp mange mennesker fri af både åndelige og fysiske problemer. De tog sig også personligt af mennesker, som boede hos dem gennem lang tid og blev som medlemmer af familien.
Efter at være anerkendt af FNs højkommissariat for flygtninge rejste de videre til Cameroun, hvor de slog sig ned i Garoua. Her var en lille pinsemenighed, som havde en del problemer, og de blev derfor bedt om at være menighedens præstepar. Den tidligere fritidspræst havde en stilling indenfor Nationalbanken og blev forflyttet til hovedstaden og overlod dem derfor sit hus. Ministerdatteren Liddye og diamanthandleren Moise har bl.a. dyrket majs for at have noget at leve af, og nu er den lille menighed i gang med at bygge en ny kirke. De er nu en del af Mouvement Missionnaire Mondial. Dvs. en afrikansk, kristen bevægelse for mission i hele verden.

Professor Justin Baka stråler af begejstring, fordi han nu oplever større og større frihed i sit liv, som før var lammet af frygt og sygdomme

– Det åndelige klima her i landet er meget forskelligt fra Congo, hvor menighederne befinder sig på et højt åndeligt niveau efter flere åndelige vækkelser. Her er folk ofte tilfredse med deres ritualer, og de forstår ikke den åndelige kamp, som foregår i deres liv. Først når deres liv er blevet umuligt på grund af deres egen eller andres okkulte virksomhed, kommer de for at få hjælp, fortæller Moise.
– Vi vil gerne bede dem fri, men vi vil også undervise dem i Jesu lære om udfrielse, så de selv kan hjælpe andre og selv holde fast i troen på Jesus. Han er stærkere end alle dæmoner, siger Moise af egen erfaring.
Han og Liddye er klar over, at de skal holde sig tæt til Gud. Hver weekend faster de for at trænge igennem i den åndelige verden og „sætte fanger fri“.

De har netop besøg af Justin Baka, en professor i tysk fra hovedstaden, som begejstret fortæller om, hvordan parret har befriet ham fra fysiske sygdomme i maven og lammende frygt. Lag for lag har de sammen bedt ham fri af de okkulte forbandelser, han havde pådraget sig ved at søge hjælp imod en fysisk sygdom hos en alternativ behandler.
– Nu kan jeg igen fungere og undervise. Jeg kan tænke klart. Jeg er fri for mine forfærdelige mareridt, som altid plagede mig. Nu er det mig, der vinder kampene i mine drømme, for jeg har Åndens Sværd at kæmpe med og Helligåndens ild kommer ud af min mund, ler Justin begejstret. Sådan har han nemlig set sig selv i natlige drømme-visioner, og han har oplevet, at de fysiske problemer i den naturlige verden var løst efter disse kampe i den åndelige verden.
Forstå det, hvem der kan. Men professoren er ikke i tvivl om, hvem der hjalp ham.